Om at oversætte kriminalromaner

Af Thomas Harder
Når man oversætter kriminalromaner, har man brug for at ”oversætte” det ene lands rets- og politisystemer til det andet. Det er sommetider svært. Det oplevede jeg, da jeg oversatte den italienske forfatter Luciano Marrocus romaner om politimændene Serra og Carruezzo i 1930’ernes Italien.
 Serra er ispettore, og hans chef Carruezzo er commissario. ”Inspektør” og ”kommissær” ligger lige for, men det ville være at vende op og ned på rangfølgen, for i Danmark er politiinspektøren højere placeret end politikommissæren. Rigspolitiet har udgivet et hæfte om Politiet i Danmark, som også findes på engelsk, tysk, fransk og spansk. Her kan man finde de danske ækvivalenter til de øvrige landes gradsbetegnelser og omvendt. Desværre findes der ikke nogen italiensk udgave. Der findes til gengæld en officiel italiensk tabel, hvor det italienske politis og det italienske forsvars gradsbetegnelser er sat op over for hinanden. Her kan man se, at en commissario er på niveau med en kaptajn i hæren, mens en ispettore rangerer mellem sergent og løjtnant. Så vidt så godt. Der findes også et officielt NATO-dokument (STANAG 2116), hvor samtlige NATO-landes militære gradssystemer kan sammenlignes ved hjælp af et system af tal- og bogstavkoder. Ved hjælp af dette skema kan man altså komme videre fra det italienske militære system til det danske. Desværre findes der ikke et dansk skema, som stiller forsvarets gradsbetegnelser op over for politiets, så sporet slutter her.
Enden på det blev, at jeg udnævnte ispettore Serra til ”politiassistent” og commissario Carruezzo til ”kommissær”. Det er måske ikke strengt korrekt, men det giver i hvert fald mening.
  (Denne tekst har tidligere været bragt i Sprogminuttet på DR)
Advertisements

About Sara

Skønlitterær oversætter www.sarakoch.dk
This entry was posted in Om enkelte værker/forfattere, Oversættelsesteori og -debat, Uncategorized. Bookmark the permalink.

3 Responses to Om at oversætte kriminalromaner

  1. Men Thomas, kunne man ikke bare beholde de italienske betegnelser med kursiv, sådan som jeg mener at huske, Hemingway gjorde i Farvel til våbnene – der forekom ordet TENENTE f.eks., og det gør, synes jeg, det netop sjovere at læse. Så kan man jo overveje forklaringer bag i bogen, men i dag kan man jo også prøve at google, hvis man vil vide mere. Jeg synes netop ikke, det skal laves om til danske forhold, når det nu ikke er det. 🙂

  2. Det kan man selvfølgelig, men jeg betragter det som en nødløsning, som har flere uheldige bivirkninger. Jeg har selv gjort det med de italienske/sardiske "zio"/"zia" ("onkel"/"tante") i Maria Giacobbes roman "Øen". Problemet med de to ord, er at de ikke bare betegner slægtskab, men bruges rutinemæssigt som en slags høflighedstitel for personer af en vis alder. Sådan bruger man jo ikke "onkel"/"tante" på dansk, og vi har ikke tilsvarene udtryk, der kunne anvendes i stedet. Derfor har jeg bevaret originalens udtryk i kursiv. Det samme har jeg gjort i Andrea Camilleris "Udflugten til Tindari", hvor jeg har bevaret et "dottore", fordi jeg ikke kunne blive enig med mig selv om, hvorvidt den pågældende bankbestyrelsesformand mon var "cand.jur." eller "cand.oecon." eller noget andet. Jeg var ikke glad for at gøre det. Hovedproblemet ved kursivløsningen er, at det gør noget ret banalt (fx en akademisk grad eller en gradsbetegnelse i politiet) eksotisk. Desuden vil det jo ikke være særligt nyttigt for læseren at få "commissario" og "ispettore" i kursiv. Han/hun får ikke den oplysning, som den italienske læser får, nemlig hvem der er er over-/underordnet hvem. I "Farvel til våbnene" har Hemingway en amerikansk hovedperson/fortæller, som betragter italienerne udefra og gengiver deres italiensk på amerikansk, hvorimod Marrocus fortællerstemme er lige så italiensk som hans personer. Oversætteren skal mao. "bilde læseren ind", at han/hun pludselig er blevet i stand til at læse italiensk og forstå en italiensk omverden. For at det kan fungere, må det dagligdags og banale ikke blive eksotisk.Den vigtigste grund til ikke at gøre det

  3. Bodil says:

    Ja, det kan jeg selvfølgelig godt følge. Det er og bliver svære valg, man må træffe. Endvidere er der noget med, at politiets (det danske) rangorden er lavet om for nylig, så ingen i virkeligheden kan finde ud af, hvem der er under og over hvem. Men det skulle jo heller egtl. ikke afspejles i et samfund, hvor magteliten går ind for, at alle skal være lige.. Jeg er lige nu ved at oversætte noget om Læsø, og der er også det dilemma med geografiske steder, hvor nogle er lette bare at oversætte til engelsk, hvor de bliver umiddelbart udmærkede og forståelige, og nogle nærmest umulige. Men som Kierkegaard siger, det vigtigste er at vælge.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s