Oversættelseskritik – oversættelseshistorie – oversætterleksikon?

Et forslag
Af Anne Marie Bjerg
Dansk Oversætterforbund, stiftet i 1944, er fra 1971 en del af Dansk Forfatterforening. Det har i dag ca. 180 medlemmer hvoraf adskillige også er forfattere i forskellige genrer.Forfatterne henvender sig med deres arbejde til offentligheden, til læserne, til kritikerne. Deres arbejde bliver modtaget, læst, debatteret, skældt ud, rost. Det eksisterer, kort sagt, i det offentlige rum.
Oversætternes arbejde, skønt lige så manifest, eksisterer på det nærmeste ikke i det offentlige rum. De allerfleste oversættere arbejder lige så dedikeret, lige så lidenskabeligt med deres oversættelser og deres sprog som forfatterne, men deres arbejde bliver i de fleste tilfælde ikke modtaget, ikke opfattet. Det er ligesom med rengøringsarbejde: Det bliver kun registreret hvis det ikke er udført ordentligt. Oversætternes arbejde må nøjes med et positivt adjektiv i ny og næ, eller med en forarget påpegning af en eller flere eklatante fejl. Eller med tavshed. Det er stort set niveauet for den danske oversættelseskritik.
Vi har gennem århundrederne udviklet sprog og begreber for litterær kritik, for kunstkritik, for musikkritik mm. Men kvalificeret analyse og vurdering af oversættelseslitteraturen findes stort set ikke. 
Grundlaget for at udvikle en værdig oversættelseskritik er naturligvis at man har en oversættelseshistorie. Det er ikke muligt at vurdere noget i et ahistorisk rum, der skal være noget at sammenligne med. 
De traditionelle litteraturhistorier og –historikere forholder sig meget forskelligt til oversættelser og oversættere, alt efter indfaldsvinkel, men altid kun summarisk og perifert.
For nogen sinde at kunne etablere en egentlig oversættelseskritik må man nødvendigvis have en viden om hvordan der tidligere er blevet oversat. Det vil sige at få besvaret følgende spørgsmål: hvilke og hvor mange (bøger, teaterstykker mm.) blev oversat hvornår, hvorfor, af hvem og hvordan? Altså en oversættelsernes og en oversætternes historie i Danmark!
En oversætterkollega gjorde for nogen tid siden opmærksom på et projekt, et initiativ der har set dagens lys i Sverige, nemlig udarbejdelsen af Svenskt översättarlexikon på nettet; adressen er:
Og her ser jeg min forestilling gjort til virkelighed – i Sverige!
Læser man her den indledende redegørelse af Lars Kleberg for hele projektets idé og opbygning og historie – påbegyndt i 1998, åbnet i 2009 – begynder man at få et begreb om hvad et tilsvarende dansk leksikon ville betyde og kunne bruges til. Her spørges: ”Hvor er oversættelseskritikken? Hvor er det sprog der ikke kun kan beskrive fejlene, men også fortjensterne? Hvem var vores forgængere?” Forfatteren Birgitta Trotzig citeres for følgende ord der også passer på danske forhold: ”Oversættelserne er simpelt hen – brutalt udtrykt – halvdelen af vores nationallitteratur.”
Dette leksikon rummer (foreløbig) biografier over afdøde svenske oversættere; karakteristik af hvordan denne eller hin oversætter adskilte sig fra andre; og, ikke mindst, bibliografier over deres arbejder. Det meste af alt dette er grundforskning! Desuden artikler om forskellige oversættelsestraditioner, herunder bibeloversættelser. Og andre artikler om oversættelsrelevante emner.
Arbejdet med etableringen af et sådant leksikon i Danmark må, ligesom i Sverige, foregå over lang tid og med en hel række forskellige medarbejdere. I virkeligheden er det et helt forskningfelt der skal opdyrkes.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med KVINFOs historie. Kvindelitterære studier fandtes ikke før Pil Dahlerups og Nynne Kochs pionerindsats. Jeg skal ikke her gøre rede for KVINFOs historie, men blot pege på at nu eksisterer Kvindebiografisk leksikon, Nordisk kvindelitteraturhistorie for slet ikke at tale om KVINFO med bibliotek og selvstændig forskning, fuldt statsligt anerkendt og med tilskud. Alt det fandtes ikke før, det findes nu!
Set i sammenhæng med indholdet i det nu i januar 2011 afleverede indlæg fra DOF til Liebstudvalget til kulegravning af kunststøtten/Kunstrådet ligger det lige for at kæde et projekt som det her skitserede sammen med ønsket om en oversætteruddannelse i lighed med Forfatterskolen.
Havde vi her i landet en sådan uddannelse, og havde vi et (påbegyndt) oversætterleksikon, ville oversætternes og oversættelsernes anseelse vokse og vores arbejde måske få den plads i den litterære historie og i den litterære offentlighed som det fortjener.

Advertisements

About Sara

Skønlitterær oversætter www.sarakoch.dk
This entry was posted in Oversættelsesteori og -debat, Uncategorized and tagged , . Bookmark the permalink.

9 Responses to Oversættelseskritik – oversættelseshistorie – oversætterleksikon?

  1. Jon says:

    Jeg sidder netop og skriver på et speciale, der handler om Niels Brunses nye Shakespeare-oversættelse.Et oversættelsesleksikon ville være en uvurderlig ressource for mig specifikt og for den type forskning generelt.Hvor er det i øvrigt også godt at høre, at der er nogen, der opfatter det som vigtig at vi beskæftiger os seriøst med oversættelserne som kulturarv.Jeg hæfter mig også ved et katalog over vellykkede typer af oversættelsesløsninger, som en specielt god idé.

  2. Niels Brunse says:

    Jeg er fuldkommen og eftertrykkeligt enig med Anne Marie! Vi mangler både en egentlig oversættelseskritik og en udforskning af oversættelsernes historie i Danmark. Det svenske oversætterleksikon er imponerende i sin grundighed og lødighed; intet under at det har taget lang tid at nå så vidt. Men i Danmark skal vi ikke sætte ambitionerne lavere. Hvordan kan vi, oversættere og oversættelsesinteresserede, hjælpe et ”Dansk Oversætterleksikon” på vej? Ud over at slå til lyd for det i alle relevante sammenhæng kan vi måske allerede nu begynde at bidrage til den vidensindsamling, der skal til. Det burde ikke være uoverkommeligt at oprette et foreløbigt websted, eventuelt efter wiki-princippet, eventuelt med lidt strammere styring og en udpeget redaktør eller webmaster, hvor alle kan indsende bibliografiske oplysninger, biografiske detaljer om gode afdøde kolleger, evt. småartikler om oversættelseshistoriske emner, alt sammen til inspiration for dem der (senere?) vil løfte den tungere opgave med at udarbejde selve leksikonet. Desværre har jeg ikke selv tid til at være redaktør af sådan et site, ellers ville jeg gerne, men jeg skal i hvert fald nok melde mig som lejlighedsvis bidragyder, hvis nogen vil skabe rammerne.

  3. Ja, selvfølgelig skal vi have et oversætterleksikon, og det skal være mindst lige så omfattende og gennemarbejdet som det svenske, og foruden skønlitteratur skal det også dække fag- og børnelitteratur. Det vil bidrage til at udfylde et hul i den danske litteraturhistorie og være til gavn for forskere, lærere, studerende og kritikere for ikke at nævne oversættere og læsere, der interesserer sig for, hvordan de bøger, de læser, er blevet til (60 % af de bøger, der står på danske biblioteker er oversættelser). Et oversætterleksikon vil kunne bidrage til at kvalificere den danske oversættelseskritik og vil være et nyttigt redskab for den undervisning i oversættelse, som i langt videre omfang, end det sker nu, burde tilbydes ikke bare sprogstuderende m.v., men også – i form af kortere kurser, seminarer m.v. – allerede udøvende oversættere, forlagsfolk og anmeldere.Som et første konkret skridt i retning af etableringen af et dansk oversætterleksikon kunne man invitere nogle af personerne bag det svenske leksikon til et møde i DOF’s regi, hvor man lod dem fortælle om tankerne bag deres leksikon og det praktiske arbejde med det samt om de redaktionelle principper, fx om, og i givet fald hvordan, kvalitetskriterier indgår i udvælgelsen og – ikke mindst – portrætteringen af de portrætterede oversættere.Thomas Harder

  4. Det er SÅDAN en god idé; rigtig god vind med arbejdet!

  5. Ellen Boen says:

    DOF-styrelsen er selvsagt MEGET positivt stemt og drøftede sagen på vores møde 1. december, hvor det bl.a. blev besluttet at bidrage økonomisk til "de indledende øvelser", herunder nedsættelse af en (honoreret) projektstyringsgruppe. I hører nærmere!Ellen Boen

  6. Helt fantastisk idé og kunne det danne grundlag for en fremtidig oversætteruddannelse, fremmer det samtidig mulighederne for dansk litteratur på det internationale marked. Det vil nemlig ikke kun skabe større anerkendelse af oversættere og deres oversættelser, men også åbne op for en diskussion om dansk litteraturs potentiale til at blive oversat til engelsk. Lige nu er krimi-oversættelser af Sara Blædel og Jussi Adler-Olsen det eneste i England, der præger boghylderne og giver et bud på, hvad dansk litteratur kan (en genre ført an af en uhyggelig stor popularitet, omkring en kvinde iført en islandske sweater), men vi har sgu mere at byde på end station2-fiktion. Samtidig tror jeg også, at på trods af Engelsk litteraturs (og især poesi) langt mere konventionelle og konservative udtryk, er markedet lige så stille ved at åbne sig op (nicherne vinder popularitet) – forhåbentlig giver det plads og interesse for oversættelser af de mere sprogligt og lingvistisk vedkommende (men også udfordrende) værker, der rører sig på det danske marked. Jeg glæder mig til at høre mere om projektet.

  7. En stor tak til Anne Marie Bjerg for den klare fremstilling af behovet for en dansk oversættelseshistorie. Det er, som Anne Marie Bjerg påpeger, et helt nyt forskningsfelt, der skal opdyrkes, og er i sagens natur en opgave, kun fastansatte forskere kan løfte. Denne opgave har samme omfang og tidsperspektiv som kvindeforskningen, hvis dansk oversættelseshistorie ikke fortsat skal være et næsten usynligt anneks til dansk litteraturhistorie. Den tyske sociolog Ulrich Beck har i sine teoretiske analyser krævet, at hvis socialvidenskaberne fortsat skal have relevans, må de trækkes ud af den ”nationale container”, hvis de kategorier, disse videnskaber arbejder med, ikke skal blive ”zombikategorier” uden forbindelse til den moderne, globaliserede virkelighed. Det samme krav burde man stille til dansk litteraturhistorie, hvis metodologiske nationalisme, hinsides al teoretisk fornuft, aldrig for alvor har været anfægtet. Den forskningsmæssige fornægtelse af den oversatte litteraturs betydning giver ikke blot et falsk billede af den litterære virkelighed, vi befinder os i nu, men også den, vi historisk har befundet os i. Det må være en oplagt opgave for unge ambitiøse litteratur- og sprogforskere at tage et teoretisk opgør med den danske litteraturhistories nuværende snævre form og indhold. At få den trukket ud af den ”nationale container”. En sådant opgør er en nødvendig forudsætning for etableringen af en egentligt dansk oversættelseshistorie. Et dansk oversætterleksikon efter svensk model vil aldrig kunne erstatte en universitetsbaseret, interdisciplinær oversættelsesforskning, men et sådant leksikon kunne være oversætterstandens bidrag til sin egen historie. Oversætterforbundets konto til faglige formål burde kunne dække udgifterne til at oprette en første vidensbase, så vi kan komme i gang med at skabe et leksikon af samme lødighed som det svenske. Besøget på den svenske webside berørte mig dybt. Her fandt jeg en forbilledlig artikel om min kollega og nære ven, Mats Löfgren, som døde i 2007. Artiklen er en saglig gennemgang af hans indsats som fremragende oversætter af fransksproget litteratur og en beskrivelse af det store faglige arbejde, han ydede som formand for at forbedre sine kollegaers vilkår. Dette beskedne, virtuelle epitaf har gjort, at han ikke er forsvundet sang- og klangløst ud af svensk litteratur- og oversættelseshistorie.

  8. Det lyder som et fremragende og absolut nødvendigt projekt, som jeg gerne vil bidrage til, hvis jeg kan. Jeg er litterær oversættelsesforsker og har allerede skrevet om den gode Mogens Boisen i min bog om hans oversættelser af Ulysses: "Fictions of Hybridity: Translating Style in James Joyce's Ulysses" (2007). Så hvis der er brug for en akademiker, hører jeg meget gerne nærmere.Ida Klitgård

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s