30. september: International Oversætterdag i Århus!

 
Af Kirsten A. Nielsen

Lidt om fejringen af Den Internationale Oversætterdag i Aarhus d. 30.9.2012

Den Internationale Oversætterdag blev på initiativ af International Federation of Translators indstiftet af UNESCO i 1991 for at synliggøre oversætterfaget og gøre opmærksom på oversætternes betydning i en globaliseret verden. Dagen bliver også kaldt Hieronymus-dagen; på den dag døde den oldkirkelige teolog Hieronymus (ca. 347-ca. 420). Han oversatte Bibelen fra originalsprogene til latin og regnes for at være den første oversætter – og betragtes som oversætternes skytshelgen.

I de seneste to år har DOF fejret Den Internationale Oversætterdag med velbesøgte og vellykkede arrangementer i København, hvor man bl.a. har kunnet høre erfarne oversættere fortælle om deres arbejde.

Ved DOF-stambordet i Aarhus har vi flere gange snakket om, at vi også gerne ville fejre dagen i Aarhus for at få mulighed for at fortælle om oversætternes ofte oversete og for de fleste læseres vedkommende ganske ukendte arbejde. Helle Dalgaard og jeg besluttede derfor, at vi ville forsøge at realisere et sådant projekt.

Da vi netop her i Aarhus har fået et nyt kulturcenter, Godsbanen, hvor der oven i købet også er oprettet et Litteraturcenter, fandt vi det naturligt at henvende os til centrets leder, Jette Sunesen, for at høre, om det var noget for dem at gå med ind i arbejdet med at lave et arrangement på denne dag. Det var man straks med på, og vi fik etableret en lille arbejdsgruppe bestående af Jette Sunesen, Helle Dalgaard og undertegnede.

Vi startede med at kontakte forskellige oversættere for at bede dem om at komme og fortælle om deres arbejde, og det lykkedes os at få sammensat et program bestående af oversættere, der oversætter fra så forskellige sprog som japansk, russisk, bulgarsk, engelsk/amerikansk og spansk.

Derefter lavede vi et budget og gik i gang med at søge økonomisk støtte til arrangementet, og det lykkedes os at få DOF, FO og Aarhus Kommunes Initiativpulje til at bidrage med økonomisk støtte.

Nu er vi så i gang med at få gjort opmærksom på arrangementet med henblik på at få rigtig mange interesserede til at møde op. Litteraturcentret annoncerer i deres kulturkalender, fremstiller brochurer og plakater mm., og dette lille blogindlæg er naturligvis også et forsøg på at udbrede kendskabet til arrangementet.

Man kan møde følgende oversættere:

Mette Holm, som i mange år har oversat skønlitteratur fra japansk. Mest kendt er hun for at oversætte store dele af Haruki Murakamis forfatterskab, som er udkommet på Aarhus-forlaget Klim. Desuden har hun tekstet tv og biograffilm og har også oversat en række mangaer og film.

Kjeld Bjørnager, som oversætter fra russisk (bl.a. Nikolaj Gogol og Anton Tjekhov)

Helle Dalgaard, som oversætter fra russisk og bulgarsk (bl.a. Sergej Kaledin, Viktor Paskov og Georgi Gospodinov)

Bente Kastberg, som oversætter fra engelsk/amerikansk (bl.a. Joan Didion, Annie Proulx og Anchee Min)

Kirsten A. Nielsen, som oversætter fra spansk og engelsk/amerikansk (bl.a. Antonio Hill, Julia Navarro og John Grisham)

Arrangementet finder sted søndag d. 30. september kl. 15.00-17.30 i foyeren på Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C, og der er gratis adgang.

Der vil blive tre korte og to lidt længere oplæg med pause indimellem og med mulighed for at stille spørgsmål.

Vi håber, at rigtig mange møder op for at lytte og stille spørgsmål og diskutere det at oversætte.

På denne dag vil vi gerne gøre opmærksom på, at der står en oversætter bag den verdenslitteratur, som danske læsere har mulighed for og fornøjelsen af at læse.
 
For en del år siden fik DOF fremstillet en sweatshirt, som jeg har fundet frem til denne lejlighed, og skønt selve trøjen måske ikke lige er det mest hotte, er teksterne på den stadig aktuelle:
 


Advertisements

About Sara

Skønlitterær oversætter www.sarakoch.dk
This entry was posted in Nyheder og begivenheder, Uncategorized. Bookmark the permalink.

3 Responses to 30. september: International Oversætterdag i Århus!

  1. Superinitiativ, det vil jeg gerne deltage i!

  2. Europe’s Changing Landscape: International Business Communication & Languages.Også dette arrangement markerer den internationale oversætterdag. Det har fokus på erhvervssprog:http://www.kommunikationogsprog.dk/europes-changing-landscape-international-business-communication-languages

  3. Desværre må jeg så alligevel melde afbud. 😦

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s