“Hvorfor er der altid så mange fejl?”

hierodag

Af Aino Roscher

Jeg er både tv-tekster og litterær oversætter og har været det i mange år. 24 års tekstning og 18 års litterær oversættelse er det efterhånden blevet til. Over 40 oprindeligt tyske og nederlandske romaner samt en pæn stak billedbøger har mit navn stående på titelbladet. De pynter hjemme i reolen og er et fysisk bevis på min flid, og når jeg en gang imellem kommer ud blandt mennesker, er det også virkelig noget, der imponerer.
”Hvor må det være spændende,” siger de fleste. ”Jaaa,” siger jeg så og ser glad ud.
”Hvordan gør man?” spørger andre … Det skulle de aldrig have gjort. Så taler jeg nemlig de næste 20 minutter. Mindst.
”Det bliver man ikke rig af,” siger dem, der har hørt noget om noget.
Og det har de ret i, så derfor har tv-tekstningen også altid været mit hovederhverv. Jeg bliver måske ikke rig, men jeg lever rigtig udmærket.
Hvor mange film, serier, dokumentarprogrammer og tv-aviser det er blevet til, har jeg ikke tal på, men man kan nå at tekste 20-25 minutter på en almindelig arbejdsdag. Hvis vi forestiller os, at jeg har arbejdet 20 dage om måneden, 11 måneder om året i 24 år, når vi op på langt over 100.000 minutters fjernsyn. Det tal kan sikkert imponere nogen, men ellers er der sjældent meget ros at hente, når man kommer ud og fortæller, hvad man laver.
”Hvorfor er der altid så mange fejl?” spørger folk – for det meste tilføjer de så, at de SELVFØLGELIG ikke tænker på mig, men på alle de andre.
Hvorfor ser I så meget skod-tv, tænker jeg så i mit stille sind. Eller: Hvorfor ser I ikke, hvor dygtige vi også er? Men folk ved jo i virkeligheden ikke, hvad de taler om. Går man dem på klingen, har de sjældent bedre eksempler, end at 31 blev til 13 i en undertekst. Eller også er de fx helikopter-eksperter og synes, det er for dårligt, at der blev brugt et helt forkert ord om en bestemt dims på den der nye MH-60R SEAHAWK. Og det er da også for dårligt, men det var muligvis det bedste, vi kunne levere under de arbejdsbetingelser, vi indimellem har.

Jeg arbejder fast på Tv-Avisen. På en typisk arbejdsdag møder jeg klokken 15. Det første, jeg gør, er at danne mig et overblik over de opgaver, jeg har ansvaret for. Jeg kunne fx have ansvaret for at tekste de udenlandske bidder i tv-aviserne klokken 17.50 og 18.30.
For tiden er der næsten dagligt indslag om Syrien. Måske siger Obama ord. Måske John Kerry. Måske Assad. Der er også et fast indslag – verden i dag – med små korte internationale nyheder, ofte eksotiske steder fra.
Man kunne altså tænke sig, at jeg skal have tekstet 20 sekunder engelsk med Obama, 15 sekunder engelsk med Kerry, 15 sekunder arabisk med Assad samt 10 sekunder japansk om radioaktivt vand, 15 sekunder koreansk om nye trusler fra Nordkorea og 20 sekunder spansk om endnu en bølge af narkorelaterede mord i Mexico. Alt i alt sølle 1 minut og 35 sekunder.
Piece of cake, tænker I nok. Men nu kan jeg altså ikke alle de sprog. Det engelske klarer jeg selv, men resten skal jeg have hjælp til. Hvis jeg er heldig, er mine arabisk- og spanskkyndige kolleger på arbejde og hjælper mig på stedet. Men jeg skal stadig ringe til Shigeo for at få hjælp med det japanske og til Myung for at få hjælp med det koreanske. Jeg skal spille lyden for dem over telefonen, og de skal fortælle mig, hvad der bliver sagt. Hvis der bliver talt koreansk i 15 sekunder, bliver det til omkring tre undertekster. For hver undertekst noterer jeg mig en lyd, som er den sidste lyd, koreaneren siger, før jeg skal skifte til næste undertekst.
Inden vi får set os om, er der gået en time eller mere med alle mine udenlandske bidder, og da journalisterne jo sjældent er klar med deres indslag før i sidste øjeblik, kan der dukke ting op løbende hele eftermiddagen – helt frem til udsendelsens start, ja, nogle gange faktisk også, når udsendelsen er i gang.
Klokken 17.50 går dagens første tv-avis i gang. Jeg sidder klar, for når Obama taler, skal jeg sætte mine tekster på skærmen. For hver tekst skal jeg trykke på én tast for at sætte teksten på og på en anden for at hive den af igen.

Klokken 18 er Tv-Avisen slut, og nu er der tryk på, for der er kun en halv time til næste tv-avis, og journalisterne bliver lidt efter lidt færdige med deres indslag, der i øvrigt også alle sammen skal tekstes for de hørehæmmede. Vi tekstere – der er fire på opgaven – tekster bogstaveligt talt, så det sprøjter.
Klokken 18.25 ringer telefonen. En journalist er i røret. Han har været ude og se en demonstration af forsvarets nye MH-60R SEAHAWK-helikopter. Der er lige en lille bid på 15 sekunder, som skal tekstes. Det havde han helt glemt at varsle. ”Det er bare engelsk,” siger han og smider fortravlet røret på.
Jeg skal sætte tekster på rundtomkring i Tv-Avisen fra klokken 18.30, men den lille bid engelsk må jeg lige prøve at få klaret indimellem. Og her har vi så den glade mand med helikopteren – journalisten har valgt billederne ud med omhu. Og skruet op for lyden i 15 sekunder, så vi både kan se og høre, at Tv-Avisen har været der selv. Der bliver fortalt om den der særlige dims, som gør helikopteren helt unik … I kan nok gætte resten.
Det er et tænkt eksempel, men det er en jævnlig foreteelse. Jeg har været på arbejde i 3½ time. Jeg har været ekspert i storpolitik, jeg har fået oversat eksotiske sprog, jeg har sat teksterne på efter alle kunstens regler, så seerne er blevet informeret om både japansk radioaktivitet og nordkoreanske trusler. Jeg har ikke lige haft tid til at researche, hvad den dims hedder, og den er heller ikke en del af min paratviden …

Hvorfor er der altid så mange fejl? Det er der heller ikke. Men der er nogle. Og de er svære at skjule på grund af sladreeffekten*. Jeg gjorde dog mit bedste efter omstændighederne.
Og så kan man jo selvfølgelig glæde sig over, at det bare var fjernsyn, og at det er væk, når det er sendt, og ikke står og pranger til ens dages ende hjemme i reolen.

*Med sladreeffekten menes der, at man jo kan høre originallyden, mens teksten er på skærmen, og hvis man ellers kan sproget, kan man kontrollere teksterens arbejde.

Advertisements

About Sara

Skønlitterær oversætter www.sarakoch.dk
This entry was posted in Oversættelsesteori og -debat and tagged , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to “Hvorfor er der altid så mange fejl?”

  1. Sara Hamdrup says:

    Skidegodt skrevet, Aino.
    Hurra for dit altid grundige arbejde skal lyde herfra!
    Kh, Sara Hamdrup

  2. Marit says:

    Efter at have læst dit indlæg kunne man spørge: Hvorfor er der ikke flere fejl? Snak om at holde tungen i munden. Meget interessant at høre om arbejdsforholdene for en faggruppe, man aldrig har skænket en tanke. Og dog: underteksterne kommer jo ikke af sig selv

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s