Hieronymusdagen: Fokus på oversættelse og udfordringer

Kvalitet var et af nøgleordene, da en god håndfuld af nordens oversættere, samt nogle af deres samarbejdspartnere, mødtes 30. september til debat på Hieronymusdagen. Dagens tema var ’Faglighed møder virkelighed’.

Af Anna Bridgwater

IMG_7214

Når kolleger, der normalt arbejder alene, mødes, skal der snakkes. Meget. Og i løbet af Hieronymusdagen var der både formelle oplæg og livlige samtaler blandt oversætterne. Især blev de udfordringer, som oversættere bakser med i arbejdslivet, diskuteret.

Et spørgsmål er: Hvor meget må en oversætter sætte præg på en oversættelse? Uanset, hvor mange retningslinjer, der fastsættes, er oversætterens personlige sprogbrug læsbar i den oversatte tekst, og det er også acceptabelt, var der enighed om. Det vigtigste er, om budskabet er overført.

Der blev rejst spørgsmål om, hvad en oversætter stiller op med forfattere, der bruger et idiosynkratisk sprog: Der er fx James Joyce og hans selvopfundne ord som ”bloodfield”, som han bruger i stedet for ”battlefield”. Skal den slags ord oversættes eller tolkes? Generelt mente oversætterne, at man skal træffe det valg i forhold til, hvad forfatteren har gjort på originalsproget.

Samtidig advarede flere mod ”foreignisation”, altså at læserne præsenteres for en udenlandsk version af deres eget sprog, hvilket er særlig farligt i et lille sprogområde som Danmark, hvor sproget hele tiden er under påvirkning fra især engelsk.

En anden fare er selvcensur, hvor en oversætter fx ikke vil bruge ordet ”nigger” i en oversættelse af Toni Morrison, selvom ordet bruges i dialog i den oprindelige amerikanske tekst.  Her kan det være en hjælp at være opmærksom på tekstens forskellige stemmer, og at de fiktive karakterers stemmer ikke nødvendigvis er forfatterens.

Værn om kvaliteten

Så dukkede et meget centralt spørgsmål op: Bliver oversættere presset for meget på respekten, kvaliteten og økonomien? Som oversætter Ellen Boen fortalte:

”I nyere tid har en dansk forlægger udtalt, at han opfatter oversættelse som en irriterende produktionsomkostning.”

Men alle fremmødte var enige om, at kvalitet er vigtig i en oversættelse. Som forlægger Charlotte Jørgensen fra C&K sagde:

”Vores oversættere skal have sans for de litterære kvaliteter i en tekst, have sans for sprog og stil og kunne formidle det på et dansk, der er lige så godt som forlæggets sprog. Mine idealer er sjældent forskellige fra oversætterens – den litterært og sprogligt bedste tekst.”

Men virkeligheden levner ikke altid plads til idealerne. Som svenske Helena Hansson, litterær oversætter og medlem af Oversättersektionen i Sveriges Forfatterforbund, sagde om sit arbejde med at oversætte J.K. Rowlings første voksenroman ‘The Casual Vacancy’:

Seks oversættere arbejdede samtidig på hver sin del af bogen. Jeg oversatte den sidste del af bogen uden at have læst den første, så jeg havde ingen anelse om, hvad bogen handlede om. Et kommercielt produkt, men utilfredsstillende for oversætterne.”

Og Morten Visby fra Dansk Forfatterforening supplerede:

”Voldsomme strukturændringer på bogmarkedet betyder, at oversætterne bliver mødt med kontrakter med engangshonorarer. Det har konsekvenser for den tid, oversætterne har til rådighed, de bliver nødt til hele tiden at producere titler. Der bliver mindre tid til at lave oversættelsen og til dialogen mellem redaktør og forfatter og den debat, som skaber den litterære kvalitet, som alle efterspørger. Oversætteren bliver nødt til at arbejde mere generisk – vi får rigtig dygtige, hurtige og produktive oversættere af bestemte genrer: krimi, chick lit, anden verdenskrig. Man kan leve ganske udmærket selv på de forringede markedsvilkår, men man udvikler skabeloner, som man skærer bøgerne til efter. Oversætteren udvikler sig heller ikke fagligt, men bliver dygtig til at lave de samme ting igen og igen.

Morgendagens maskinstormere?

Senere gik Amalie Foss oversætternes aftagere på klingen, da hun spurgte:

”Hvad vil I gøre for at holde kvalitetsniveauet?”

Men hun mødte ingen forståelse fra Gyldendals Johannes Riis:

”Oversætterne anbringer sig altid i en offerrolle. Der er ingen, der tvinger jer til at være oversættere. Det er ingen menneskeret at leve af at være oversætter.”

Men han var vist i ovenstående temmelig polemisk, for han rejste også spørgsmålene: ”Hvordan rekrutterer vi nye oversættere, som kan dansk?” Og ”Hvordan får vi folk til at interessere sig for oversat litteratur?”

Og noget peger på, at det ikke er maskinoversættelser, som er vejen frem. Følgende maskinoversættelse af ’Højt fra Træets grønne top’ blev fremhævet som eksempel på, hvor meget en computer kan ramme ved siden af med en oversættelse:

 

Højt fra træets grønne top via Google Translate, dansk-engelsk-tysk-dansk:

”Høj træ grønne top
Jul stråler skinne
Musiker, spille lykkeligt,
Nu dansen begynder.
Rart nu tilføje din hånd i min,
ingen slange ‘på rosiner!
Først bliver træstrukturen vises,
som det skal spises.”

Sagt på Hieronymusdagen:

Forlægger Charlotte Jørgensen, C&K Forlag:

”Det er altid interessant at møde oversætterne og høre, hvordan de oplever samarbejdet med forlagene. Vi taler om den ret pressede situation, som den oversatte litteratur er i, og om hvad vi skal gøre, hvis der fortsat skal være oversat litteratur af en høj kvalitet i Danmark.”

Jan Pedersen, forsker i tekstning ved Stockholms Universitet:

”Gevinsten ved at være her for mig er, at jeg får lov til at træffe de professionelle tekstere og høre, hvad de kan bruge vores forskning til.”

Amalie Foss, medarrangør af Hieronymusdagen, arbejder med enhver slags medieoversættelser, herunder tv-tekster, marketing og reklame, versionering og synstolkning:

”Vi har lavet arrangementet for at skabe tværdisciplinær kontakt. Det er afsindigt spændende at høre fra de andre discipliner og se, at vores udfordringer ved arbejdet er de samme, nemlig arbejdsvilkår, der ikke fordrer kvalitet. Man kan lære meget af at skæve til de andres løsninger. Der bliver talt om det, der er vigtigt på en konstruktiv måde. Og så er det interessant at høre, hvad der bliver forsket i.”

Tekster Peter Bjerre Rosa:

”Personligt tørster jeg efter input fra forskningen. Vi har gamle traditioner, som vi ikke aner, om der er belæg for. Det er en dør, der har åbnet sig for mig, for jeg har hørt en masse nyt og fået navne og kilder, som jeg selv kan gå videre med og lære mere af.”

 

Helena Hansson, Sverige:

”Vi har ikke noget lignende stort, ambitiøst arrangement, hvor vi taler om både det forskningsmæssige aspekt og det kommercielle, i Sverige. Jeg skal selv holde oplæg og tale om en oversættelse, hvor mine faglige idealer gik på tværs af de kommercielle. Men det bliver mere og mere almindeligt.”

 

Anne Marie Bjerg, litterær oversætter:

”Det er så stort og flot et arrangement, at man samler så mange fra de nordiske lande. Der er et højt fagligt niveau, og det er meget vigtigt at høre fra alle de andre, også dem, der er de førende forskere inden for feltet, også når man ikke er enig med dem. Jeg er så privilegeret, at jeg er en af de fire oversættere herhjemme, som modtager det livsvarige legat, så jeg kan tage mig den tid, det tager at lave en god oversættelse. Men økonomien er altid et stort emne for oversættere.”

 

Michael Svennevig, egentlig ikke oversætter, men forfatter, som har oversat en digtsamling.

”Jeg har fået så stort et udbytte, hver gang jeg har været til et af de arrangementer, oversætterne har. Den bevidsthed om sprog, som oversættere har, er en helt anden end de skønlitterære forfatteres. Det er mere et teknisk redskab, det er ikke følelsesladet, og det er meget spændende at høre mere om.”

Fakta:

Oversætternes skytshelgen Hieronymus – ophavsmand til ’Vulgata’, nyoversættelsen af Bibelen til datidens talte latin, der stadig er referencepunkt i den katolske kirkes liturgi – døde den 30. september år 420. Dagen markeres af oversættere mange steder på kloden.

Hieronymusdagen 2013 var et samarbejde mellem DOF (Dansk Oversætterforbund), FBO (Foreningen af billedmedieoversættere i Dansk Journalistforbund) og Engelsk/Romansk Institut på KUA. I år foregik arrangementerne hos Dansk Forfatterforening i Strandgade og på Nordatlantens Brygge med deltagere fra Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Denne artikel er oprindeligt bragt i fagbladet Forfatteren i denne måned.

Advertisements

About Sara

Skønlitterær oversætter www.sarakoch.dk
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

One Response to Hieronymusdagen: Fokus på oversættelse og udfordringer

  1. babelfisken says:

    Læs på Ulla Lauridsens blog Betydning hvad hun har at sige til Johannes Riis’ udtalelser om oversættere: http://betydning.wordpress.com/2013/11/22/flere-penge/

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s