Der går et spøgelse gennem litteraturen …

Af: Rasmus Hastrup & Morten Visby

Det er en kendsgerning, at en meget væsentlig del af den litteratur, man har læst i Danmark op gennem historien, har været oversat. Havde det ikke været for oversætterne og deres værker, ville store dele af verdens bedste litteratur kun have været tilgængelig for læsere med særlige fremmedsproglige kundskaber. Det gælder også i dag, og det gælder også – når det kommer til stykket – engelsksproget og skandinavisk litteratur. Den sproglige og litterære virkelighed er langtfra lige så globaliseret som den kulturelle dagsorden. Uden oversættelserne og de mennesker, der står bag dem, ville dansk litteratur ydermere have været berøvet de udefrakommende kontraster, reflekser og forlæg, som er så livsvigtige for nationallitteraturens liv og nerve.

Ikke desto mindre er oversætterne stærkt undereksponerede i litteraturhistorien. Der findes ganske vist litteratur, også på dansk, om oversættelse. Det drejer sig imidlertid fortrinsvis om lingvistiske studier med fokus på oversættelse som et fænomen, der er særlig velegnet til anskueliggørelse af funktionelle træk ved sprog som sådan, eller om litteraturteoretiske fremstillinger med fokus på oversættelse som indfaldsvinkel til de interkulturelle aspekter af litteraturen i det hele taget. Der er ingen tvivl om, at der bedrives megen god oversættelsesforskning rundt omkring på universiteterne, men bortset fra nogle få fremragende monografier beskæftiger akademisk oversættelsesforskning sig typisk ikke med selve de oversættere, der står bag verdenslitteraturens opståen og udbredelse. Verdenslitteraturen bliver til gennem oversættelser, men der mangler en samlet historisk redegørelse for de personer, der har skrevet den oversatte litteratur. Det er mennesker, der har arbejdet på egne litterære og æstetiske præmisser og inden for egne traditioner. Det er mennesker, der har sat personlige præg på litteraturen i Danmark gennem bevidste og ubevidste valg og præferencer. Det er kun naturligt, at disse skribenter er indhyllet i en vis ubemærkethed – en oversætters tekster er trods alt ikke udtryk for hans eller hendes eget univers, men en udfoldelse af andre og andres litterære tekster. Der er imidlertid ingen grund til, at denne så at sige performative anonymitet også skal udmøntes i en usynliggørelse af oversætterne og deres litterære praksis i bredere historisk sammenhæng. Og her er vi fremme ved formålet med denne ansats til et dansk oversætterleksikon. Oversætterne må skrive deres egen danske litteraturhistorie.

For at undgå, at oversætternes danske litteraturhistorie helt udviskes i slipstrømmen mellem kulturel anonymitet og sproglig transparens og forsvinder et sted i sprækkerne mellem rene bibliografiske data og sprogteoretiske generaliseringer, vil vi her begynde at præsentere nogle af de kvinder og mænd, der gennem tiden har gjort det muligt for danske læsere (og forfattere) at stifte bekendtskab med stor litteratur fra nær og fjern – de mennesker, hvis fortjeneste det er, at dansk litteratur har kunnet indgå i den kolossale kulturelle udveksling, oversættelser altid har været og stadig er.
I Dansk Oversætterleksikon, som er under løbende udvidelse og opbygning, vil man via biografiske og historiske opslagsartikler kunne møde (afdøde) danske oversættere af en bred vifte af bøger på tværs af genrer, sprog og territorier. Det er vores håb, at oversætterleksikonet med tiden kan komme til at fungere på flere niveauer: dels som en oversættelseshistorisk referenceramme og dels som et afsæt for kvalificeret oversættelseskritik. De enkelte opslag præsenterer en oversætter, dennes biografi og litterære virke og kan desuden indeholde en gennemgang af sproglige forudsætninger, oversættelsestekniske metoder, særlige udfordringer, litterære kvaliteter i kritisk belysning osv. Vi betragter disse første spæde skridt som led i etableringen af et forum, der kan benyttes som afsæt for videre refleksion og fordybelse.

Dansk Oversætterleksikon er oversætternes forsøg på selv at udfylde et behov, som ingen anden organisation, institution eller disciplin kan eller vil dække. Vi er klar over, at der forestår en stor og langvarig arbejdsindsats, som nødvendigvis vil foregå under minimal bevågenhed. Heldigvis er litterære oversættere erfaringsmæssigt godt rustet til netop sådanne arbejdsindsatser.

Advertisements
This entry was posted in Nyheder og begivenheder and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s