Oversætterfaget efterlyser ressourcer og uddannelse

Af Iben Danielsen & Juliane Wammen

Årets Hieronymusdag på Københavns Universitet havde temaet Bæredygtig oversættelse og kvalitet i oversættelsen. Om eftermiddagen afholdtes to workshops, hvor der blev diskuteret maskinoversættelse og kvalitetssikring i det redaktionelle arbejde og anmeldelser. De gode og somme tider skarpe debatter blev ført videre til en bredt anlagt paneldebat om kvalitet og bæredygtighed i oversættelsen. I panelet sad repræsentanter for forlag, bureauer, fagpolitiske organisationer, lektorer samt flere udøvende tekstere, tolke og oversættere. Endelig blev panelet suppleret med læsernes opmand, boghandler Søren Barslund.

Da debattens tema tog udgangspunkt i kvalitet, var der mange opråb til arbejdsgiversiden, og ikke mindst blev det kritiseret, at den aktuelle Vækstplan fra regeringspartierne kan få stor indflydelse på kvaliteten i sprog- og oversætterfaget og uddannelserne. Det var Morten Visby, formand for Dansk Oversætterforbund, der fungerede som paneldebattens moderator. Han konstaterede, at trods panelets bredde var der store lighedspunkter i de problemer, man slås med i et fag som oversætterens.

Panel

Blæredygtige oversættelser
Erik Skyum-Nielsen er lektor i litteratur på KUA og oversætter. Det var dog i kraft af hans arbejde som kritiker og anmelder, at han greb sit indlæg i panelet an. Med henvisning til satirikeren Jonathan Swift gav han et personligt ”ydmygt forslag” om at droppe fine formuleringer og skære ind til benet. I spøg kunne en måde at opnå kvalitet på være, i lighed med kollegaerne ved Prags bogmesse i Tjekkiet, at prise den bedste oversættelse med en guldmagerpris og den modsatte, elendige og dårlige oversættelse med en klamphuggerpris. Sådan en ordning vil kunne øge og styrke bevidstheden om kvalitet, sagde Skyum-Nielsen, som konstaterede, at den tjekkiske udvalgte oversætter sjældent modtog prisen, og at prisoverrækkelsen naturligvis blev fulgt op med oplæsning af det udvalgte værk.

Derefter bragte Skyum-Nielsen en række eksempler på nyere, dårlige oversættelser frem, og han konstaterede, at de oftest kan begrundes i historieløshed og uvidenhed. Fra en kritikers stol ville det ideelle være, at anmeldelsen blev forsynet med link og kommentarer til originalen, så ville oversættelsen spille en langt større rolle i fremtidige anmeldelser. Som afslutning introducerede Erik Skyum-Nielsen begrebet blæredygtige oversættelser, idet han karakteriserede danske oversættere som fagligt stolte med høj etik og selvbevidsthed.

Balanceakt mellem håndværk og kunst
Derefter var det forlæggerens tur til at gå ind i debatten om kvalitet og bæredygtighed i oversættelser. Claus Clausen fra Tiderne Skifter tog udgangspunkt i de oceaner af bøger, skrifter og forfatterskaber, der hele tiden præsenteres for forlæggere som ham selv. Det er den nødvendige selektion og kalkulation, der er kernen i arbejdet med kommercielle romaner til oversættelse. For det er dyrt at sikre kvaliteten, sagde Tidernes Skifters forlagsdirektør. Han påpegede også, at oversætterens opgave hver gang er en balancegang mellem at gengive en tekst, give læseren en oplevelse og så sikre, at oversættelsen er ordret og alligevel fri og med kant og stil, så den ikke drukner i tilpasning.

”Det er hver gang en balanceakt at fastholde og bevare originalen uden at miste tilgængeligheden og at balancere på en knivsæg mellem håndværk og litterær kunst,” sagde Claus Clausen. Redaktørens opgave er så at vælge den rigtige oversætter til værket, sagde Claus Clausen. Han har dyb respekt for den læreproces og tid, det tager at blive en god oversætter, en opgave som forlagene er nødt til at være med til at løfte. Han sluttede med at pege på, at en løsning frem mod øget kvalitet er bedre end oversættelsesstøtte.

Anglicisme i danske tekster
Det er fra lektor Henrik Gottliebs undervisning på KUA, at de nye oversættere blandt andet skal udklækkes. Han indledte sit indlæg med at vise nogle tal, som går imod branchens tale om, at engelsk er dominerende på oversættermarkedet i Danmark. Af 2661 oversatte titler var de 60 procent sidste år oversat fra engelsk, hvilket er en nedgang fra 66 procent for bare få år siden.

Det, som nager Henrik Gottlieb, der også forsker i tekstning, er afsmitningen i sproget, især den anglicisme som ses så tydeligt i oversættelserne. Han trak flere eksempler frem og understregede, at det er problematisk og selvmodsigende at blive ved med at fremføre den almindelige parole om, at en god tekstning er den, man aldrig lægger mærke til.

Efterlyser forventningsafstemning til sproget
Bende Bjerring er leder af Lionbridge Danmark. Oversættelses- og lokaliseringsvirksomheden Lionbridge findes i 26 lande og oversætter alt fra medicinske labels over reklametekster til litterære værker. Hun bød ind på debatten om kvalitet ved at definerede en forventningsafstemning til kvalitet. Når det gælder Lionbridge, er udgangspunktet altid, hvad kunden har brug for. Det er meget forskellige krav, oversættere ved Lionbridge møder i deres arbejde. Det kan en dag være en medicinsk virksomhed, som har myndighedskrav til oversættelsen, og hvor en misforståelse eller fejl kan få enorme konsekvenser. Det kan en anden gang være helt korte tekster til produkter, som skal fange produktet nu og her i jargon og stil.

Bende Bjerring satte branchen i perspektiv ved at fortælle, at det eneste, man kan gøre, er at sikre og tilstræbe konsensus og en god og ensartet oversættelse. Kritik er nødvendig for sprog og noget, der engagerer folk, sagde Bende Bjerring og brugte som eksempel, at der i dag på Google er 72.700 hits på ”Majonæse-krigen”, mens Krimkrigen kun har 19.000 hits.

Behov for oversætteruddannelse
Oversætter Sara Koch fortalte, at fodbolddommere og oversættere har det til fælles, at de er usynlige under arbejdet, når alt går, som det skal, men hvis der sker en fejl, er de meget synlige. Det passer hende personligt fint i det daglige at være usynlig og gøre sit arbejde som oversætter af litteratur godt. Men hun trak også flere eksempler frem på, at der er lang vej til, at oversætterne får rimelige arbejdsvilkår og anstændige kontrakter.

Sara Koch efterlyste en kreativ oversætteruddannelse på universitetsplan. De forskellige forfatterskoler kunne også være vært for oversætteruddannelse med det kunstneriske som udgangspunkt overfor håndværket. Endelig appellerede hun til kritikere og anmeldere om oftere at sætte fokus på oversættelser. ”Vi lider faktisk under manglende kritik af vores oversættelser. Med kritik, respekt, gode arbejdsvilkår og uddannelse ville kvaliteten være sikret,” sluttede Sara Koch.

Tekstere ramt af udlicitering
Amalie Foss, tekster og formand for FBO, Forum for Billedmedieoversætterne, indledte med at fortælle, hvor udbredt tekstning faktisk er. Det moderne menneske læser tekster flere timer hver dag, på nettet og på TV. Det resulterer i en enorm indflydelse på sprogdannelsen, for i dag fylder tekstning langt mere end en god børnebog gør.

I den bedste af alle verdener er arbejdet med tekster bæredygtigt, godt betalt og af god kvalitet. Den optimale arbejdsproces ville være, at teksteren har kompetence og får udleveret en dialogliste og en billedfil samt kontroltekster, ligesom det endelige produkt bliver korrekturlæst. Men fakta er, at der sidder mange erfarne sprogpersoner under tidspres med en billedfil, der har dårlig lyd, og et billedmanus, som er sparet væk, samt en beskeden betaling udregnet efter spilleminutter.

Ud over det er teksterfaget nu også ramt af udlicitering og afprofessionalisering, som tidligere layoutere og grafikere har mærket. Der er stadig oftere eksempler på, at arbejdet bliver sendt til Filippinerne til maskinoversættelse.

Amalie Foss fortalte til gengæld, at godt 50 procent af freelance billedmedieoversættere i Danmark, som er organiseret fagligt i Dansk Journalistforbund, løbende får rammeaftaler, som kan sikre, at disse kan oppebære en nogenlunde anstændig løn. Hun appellerede til, at tekstning får en anerkendelse eller autorisation og et nyt værdisyn, så arbejdet med tekster højnes og erkendes.

Sprog eller kulturløst samfund
Carina Graversen er tolk og translatør. Hun har i tolv år været en del af virksomheden Alpha Lingua, og ved siden af det underviser hun og arbejder som fagsprogsoversætter. Hun fortalte, at hun som uddannet på CBS er translatør, og at den titel er beskyttet. Der har været autorisation for translatører som liberalt erhverv i 379 år, siden Chr. 4 havde brug for tolke for at gennemføre Øresundstolden. Danmark er et af de få lande, som har en lov om autorisation med formelle krav og kongekrone i stemplet.

Hun understregede vigtigheden af, at der er et fagsprog til hver funktion, et sprog, en niche i nichen. Hun huskede deltagerne på, at arbejdet som tolk og translatør bygger på nysgerrighed og interesse for mange discipliner. Selv tager hun sager med jura og økonomi, og det kræver viden, teknisk sprognøjagtighed i tolkningen, som skal være uangribelig, før det egentlig kræver sprogkunnen.

I sit daglige arbejde oplever Carina Graversen en stigende efterspørgsel på sproglige kompetencer – også på andre sprog end dem, der uddannes translatører i i Danmark i dag. Den fremtidige politik skal bygge på omtanke, for viden om sprog er ikke alene nok. Hun spurgte retorisk, om politikerne ønskede kulturløse sprogstudier eller sprogløse kulturstudier, og hun opfordrede til bevidsthed om kvalitet op til de politiske behandlinger af Vækstplanen, som Folketinget snarest tager hul på.

Hun understregede, at der er to vigtige punkter, som kan få indflydelse på sprog- og oversætterfaget. Det ene er Vækstplanens punkt 52, hvor det foreslås, at netop beskyttelsen af translatører og tolke i Danmark fjernes for at understøtte lavere priser for virksomheder og forbrugere. Det andet væsentlige punkt i Vækstplanen er punkt 77, hvor det forslås at skære i uddannelsespladsernes antal.

Læsernes repræsentant håber på ændringer
Boghandler Søren Barslund fungerede som læserne repræsentant ved paneldebatten, og han fik lov at slutte og konkludere på de otte debatindlæg. Han påpegede blandt andet, at de aktuelle sager om danske bogforlag, som henter deres bøger hjem igen på grund af kritik af oversættelserne og det redaktionelle arbejde, er meget sigende for tiden. Det handler selvfølgelig om økonomi og manglende ressourcer til oversættelserne, men på den anden side er det også meget dyrt at hente bøgerne hjem igen for forlagene. Så måske er der ved at ske et skred. Søren Barslund afsluttede ved at understrege, at det er tydeligt og sikkert, at en god oversætter ikke alene kan sit sprog, men også har kendskab til et lands kultur og politik.

Fælles udtalelse afsluttede dagen
Efter de indledende oplæg var der tid til spørgsmål fra salen. Der blev efterlyst større vægt på en positiv tilgang til oversættelser og knap så meget fejlfinding, og muligheden for bedre løn og arbejdsvilkår blev diskuteret. Det bredt sammensatte panel understregede diversiteten inden for oversætterfaget, men også at mange af de problemer, oversætterne står over for, er af samme art. Dagen endte med en godkendelse af en samlet udtalelse til regeringen angående behovet for større fokus på oversætterbranchens behov og et stop for nedskæringer på sprogområdet inden for uddannelsessektoren. Og så var der buffet og uformel snak efter en fagligt interessant dag om kvalitet i oversætterfaget.

Publikum

Reaktioner fra tre af oversætterdagens deltagere:

Ulla Lauridsen, mag. art. Arbejder med tekst og oversættelse i sit eget firma www.betydning.dk
”Jeg er meget kvalitetsbevist, når jeg tager med til noget fagligt, som det her. Så jeg havde valgt dagen ud på grund af temaet om kvalitet i oversættelser. Der har nu ikke været så meget nyt, men jeg har haft en fin dag, hvor jeg har mødt mange kollegaer.”
”En anden gang kunne jeg godt tænkte mig, at vi fik flere folk fra branchen med, altså at vi mødte direktører, ledende redaktører, fremtrædende kollegaer, forskere i oversættelse og den slags. I dag har været lagt meget an på det daglige arbejde, men man kunne også se fremad.”

Niels Bjervig, redaktør på eget bureau, Bjervigs bureau
”Jeg synes, det har været en god dag. Jeg har fået mange informationer, og alligevel efterlyser jeg, at vi tager fat i den helt anden ende. Det er jo vigtigt at diskutere, hvad der er kvalitet og bæredygtighed, men også hvordan vi når der hen. Os, der er samlet her, ved, at det er hårdt at tjene penge på det.
”Jeg tror vejen frem er, at vi begynder at arbejde sammen som en stand, vi skal se på os som et fagligt fællesskab, og det er jo vigtigt, at vi bygger videre på sådan et oversætternetværk, som mødes her i dag. Skal vi arbejde mod kvalitet og bæredygtighed, så er vi oppe imod den politiske realitet. Som nogen sagde i dag, så skal vi også i gang med at omdefinere uddannelserne.”

Inge Sunesen, tekster ved DR og næstformand i FBO
”Jeg deltog også i Hieronymusdagen for et par år siden, og jeg har selv været med som arrangør. Jeg tror det vigtigste er, at vi mødes. Det kan være ensomt at arbejde alene. Så det er rart bare det at komme ud og udveksle faglige ting og andet med kollegaer i branchen.”
”Der var nok ikke så meget decideret nyt i dag, men jeg nyder også, at få de der aha- oplevelser, når forskellige grene af faget deltager i en paneldebat. Og så kan jeg ikke andet end at være lidt mismodig, fordi rigtig mange har eksempler på, at økonomi, anderkendelse og gode løsninger ikke følges ad i den her branche.”

Ovenstående tekst er skrevet af journalist Iben Danielsen og efterfølgende bearbejdet til Babelfisken af Juliane Wammen.

Advertisements
This entry was posted in Nyheder og begivenheder, Oversættelsesteori og -debat and tagged , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s