Et sprogligt kapløb mod bunden

Med et nyt lovforslag afslører regeringen endnu en gang en total ligegyldighed over for værdien af andre fremmedsprog end engelsk. Det har følger for den demokratiske samtale i vores samfund.

Af Lisbeth Verstraete-Hansen & Per Øhrgaard

Hvert efterår fejrer Europa sine mange sprog med europæisk sprogdag og international oversættelsesdag. I Danmark er jublen dog til at overse: Her markeredes sprogdagene i år med et forslag fra regeringen om at afskaffe statsautorisationen af translatører og tolke. Det vil sige afskaffe kvalitetsstemplet for erhvervssproglig oversættelse.

Forslaget illustrerer endnu engang, at der i Danmark hersker udbredt uvidenhed om og ligegyldighed over for værdien og nytten af andre fremmedsprog end engelsk. I modsætning til de fleste andre lande har Danmark heller aldrig formuleret en overordnet sprogpolitik på nationalt niveau.

Der er mindst to forklaringer på denne laissez-faire-holdning. For det første mener mange af vore beslutningstagere, at det i en globaliseret verden er nok at kunne engelsk. For det andet er det en udbredt opfattelse, at viden om og beherskelse af sprog er en i bedste fald sekundær kvalifikation, som kan samles op i forbifarten.

Engelsk er ubestridt vor tids mest udbredte internationale sprog. At lære engelsk er derfor begyndelsen til horisontudvidelse og internationalisering. At blive stående ved engelsk er til gengæld at tage et skridt baglæns, tilbage til indsnævring af horisonten og til provinsialisering. Det er at lade sig nøje med ét bestemt syn på verden, at afskære sig selv fra alternativ information og alternative argumenter. Det har følger for den demokratiske samtale i vort eget samfund.

Den hårdeste kompetence

Besøger man de store TV-stationers redaktionsrum, flimrer nyheder og kommentarer på en snes skærme, men yderst sjældent eller aldrig på andre sprog end dansk og engelsk. Thomas Pikettys (franske) bog om kapitalen i det 21. århundrede fik først opmærksomhed i den danske debat, da den var blevet oversat til engelsk, og forfatteren havde fået status af rock star economist på den anden side af Atlanten.

Det er et paradoks, at kvalitetsgarantien af fremmedsproglige kvalifikationer på højeste niveau søges afskaffet nu i globaliseringens årtier. Der tales ustandseligt om vigtigheden af kommunikation, af branding, af marketing – men uden forståelse for, at selve den hårde kerne i alt dette er: sprog. Hvis vi også i fremtiden vil tjene penge på det, vi producerer, må vi blive dygtigere til sprog og – via sproget – til at forstå de kulturer, der følger med. Sprog er i så henseende den hårdeste kompetence overhovedet. En kompetent erhvervsmæssig brug af sprog er sjældent noget, man bare kan. Sprog er i mange jobfunktioner selve betingelsen for, at alt det andet kan blive til noget.

Det forudsætter dog, at kvaliteten af sproget er i orden. Man gnider derfor øjnene, når man ser, hvordan Uddannelses- og forskningsministeriet søger en innovationsattaché til München. Arbejdet omfatter bl.a. kontakt med tyske myndigheder, formidling af dansk-tyske kontakter, herunder opsøgende arbejde. ”Du er god til at kommunikere i både skrift og tale på både dansk og engelsk. Kendskab til tysk sprog og kultur er en stor fordel, men ingen betingelse,” står der i jobbeskrivelsen. I opslaget for São Paolo er formuleringen fuldstændig tilsvarende gældende portugisisk.

Økonomisk dagsorden

Mange tror, at alle internationale relationer i dag foregår på engelsk, men den sproglige virkelighed er uendelig mere kompleks end som så. Og skal et oversat dokument have juridisk gyldighed, kræves en oversættelse af en autoriseret translatør.

Forslaget om at afskaffe autorisationen for tolke og translatører begrundes med ønsket om øget konkurrence på oversættelsesmarkedet. Det er rent vrøvl: Konkurrencen findes allerede, for alle og enhver kan i dag operere på det marked og kalde sig oversætter. Betalingen er så også undertiden derefter. For nylig søgte en filmfestival en sprogkyndig person, der kunne fungere som tolk i en dialog mellem instruktør og publikum. Honoraret? Et par fribilletter.

Det er svært ikke at få en mistanke om, at den egentlige dagsorden bag forslaget om at afskaffe autorisationen er økonomisk: Det handler om at fratage en gruppe højt kvalificerede mennesker muligheden for med deres autorisation i hånden at kræve en ordentlig betaling for deres arbejde. En undersøgelse fra fagforeningen Kommunikation og Sprog anslår, at omkostningerne til oversættelse er faldet med ca. 40 procent de sidste 10 år.

Som på mange andre områder i disse år er vi vidner til et race to the bottom under devisen: Skidt med kvaliteten, bare omkostningerne kan reduceres! Reduktionen kan vi se med det samme, kvalitetstabet viser sig først om nogle år – og så er de ansvarlige over alle bjerge.

Lisbeth Verstrate-Hansen er lektor, ph.d. i fransk, og Per Øhrgaard er professor, dr.phil, i tysk på CBS. Artiklen blev oprindeligt bragt i Information d. 6. oktober 2014.

Advertisements
This entry was posted in Nyheder og begivenheder, Oversættelsesteori og -debat and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s