Hvordan fungerer samarbejdet i oversætternes verden?

Spørgeskemaundersøgelse om ”Collaboration in Literary Translation”

Af Hanne Jansen

Kære litterære oversættere

Jeg forsker i oversættelsesteori og –praksis på Københavns universitet og er lige nu i gang med at undersøge, hvordan samarbejdet mellem de forskellige aktører i oversættelsesverdenen foregår, når en tekst skal oversættes. Til det har jeg brug for jeres hjælp.

Mange af jer har sikkert allerede omkring jul modtaget et spørgeskema gennem jeres netværk. Hensigten med spørgeskemaet er at kaste lys over de mange forskellige måder hvorpå litterære oversættere kommunikerer og interagerer med forfattere, forlæggere, tekstredaktører og oversætterkolleger. Spørgeskemaet er blevet sendt til danske, norske og svenske litterære oversættere via deres respektive oversætterforbund, og jeg er i skrivende stund oppe på 161 besvarelser. Mange tak til alle jer der allerede har svaret! Jeg vil dog meget gerne have endnu flere svar, ikke mindst fra dansk side (40 % af de 161 svar er fra svenske oversættere, 33 % fra norske og foreløbig kun 22 % fra danske oversættere). Derfor er undersøgelsen nu åben frem til slutningen af marts.

Nedenfor kan du læse mere om baggrunden for undersøgelsen, men først det praktiske. For at få adgang til spørgeskemaet, så klik her.

Det tager omkring 45 minutter at udfylde skemaet, men man kan gemme sine svar løbende og fortsætte senere. Spørgeskemaet er på engelsk, da min plan er at bruge det uden for Skandinavien på et senere tidspunkt. Resultaterne af undersøgelsen vil bl.a. blive publiceret i artikelform og forhåbentlig diskuteret på møder i regi af Dansk Oversætterforbund og andre steder.

Baggrunden for og hensigten med undersøgelsen

Jeg er litterær oversætter, oversættelsesforsker ved Københavns Universitet og medarrangør af Hieronymusdagen 2013, 2014 og 2015. Jeg er for tiden med i et nordisk forskningsprojekt med titlen Voices of Translation: Recreating Literary Texts in a Scandinavian Context, finansieret af Norsk Forskningsråd.

De ”stemmer” jeg især er interesseret i, er de ”ekstratekstuelle” stemmer, dvs. de mange forskellige aktører der er involveret i frembringelsen af en litterær oversættelse og som oversætteren på den ene eller anden måde samarbejder med. Det kan være forlagsredaktøren, tekstredaktøren, korrekturlæseren, forfatteren selv, samt oversætterkolleger, som alle, igennem deres anvisninger, gode råd og kommentarer, sætter deres præg på den endelige oversættelse. Samarbejdet mellem de forskellige aktører kan være præget af gensidig respekt og dialog, men der kan også være forskellige interesser involveret og forskellige holdninger til hvordan oversættelsen skal se ud og hvordan oversættelsesprocessen skal forløbe.

Jeg har tidligere beskæftiget mig med samarbejdet mellem oversættere og forfattere. Det drejede sig mere specifikt om tre italienske romanforfattere der i lange følgebreve stilet kollektivt til deres oversættere leverede forklaringer og kommentarer til deres tekst, og også anbefalinger omkring oversættelsen af den. I artiklen The author strikes back. The author-translator dialogue as a special kind of paratext [1] undersøger jeg hvad forfatterne (at dømme efter deres breve) gerne vil meddele/dele med deres oversættere, og også hvilken holdning de har til oversætterens ”indgreb” i deres tekst. Der er dog kun tale om tre forfattere og deres forhold til deres oversættere og disses arbejde. Jeg vil selvfølgelig gerne have et bredere og mere varieret billede af interaktionen mellem oversætter og forfatter, ikke mindst set fra oversætterens synsvinkel. Derfor spørgeskemaet, som gerne skulle kaste lys over spørgsmål som fx: Hvor ofte har oversættere kontakt til deres forfattere? Hvilke emner bringer forfattere typisk på banen? Hvordan henvender de sig til deres oversættere? Foreslår de oversættelsesstrategier? Og i så fald hvilke? Følger oversættere altid forfatternes anvisninger? Føler oversættere sig hjulpet af forfatterne? Eller måske nogle gange også ”styret”?

I 2011 arrangerede jeg med min kollega Anna Wegener en konference på Københavns Universitet med titlen Authorial and Editorial Voices in Translation, hvor der kom oplægsholdere fra Irland, England, Italien, Finland, Sverige, Indonesien, Portugal, Spanien, Danmark m.m. Mange af de case studies der blev præsenteret ved konferencen, og som siden er blevet samlet i en tobinds antologi [2], viste hvor stor en indflydelse forlaget og dets repræsentanter har på en litterær oversættelses endelige udformning. Forlæggere, tekstredaktører og korrekturlæsere vil altid på et eller andet tidspunkt i løbet af processen have deres at skulle have sagt i forhold til oversætterens valg. Det kan være på godt og ondt, men det vil som regel aldrig kunne aflæses af den endelige oversættelse der præsenteres for læseren. Endnu en grund til at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse: Hvordan foregår kontakten og kommunikationen mellem oversættere og forlag egentlig? Hvilke emner diskuteres? Hvem har det endelige ord? Hvordan opfatter oversætteren samarbejdet med forlaget?

Litterære oversættere har også ofte en eller anden form for samarbejde med andre oversættere. Det kan være oversættelsesopgaver der løses sammen, altså to eller flere oversættere der sammen oversætter en tekst, eller det kan være forskellige former for kollegial kommunikation og gensidig støtte omkring individuelle oversættelsesopgaver, bl.a. via elektroniske netværk (mailinglister, chat rooms, blogs etc.). Jeg er for tiden ved at gennemgå flere hundrede mails som jeg og min kollega Ole Jorn udvekslede for nogle år siden, da vi sammen oversatte en længere og temmelig kompliceret italiensk roman til dansk (Claudio Magris’ I blinde). De mange mails afdækker de mange forskellige problemer der opstår i løbet af en oversættelsesproces, ikke mindst når der er flere oversættere. [3] Spørgeskemaundersøgelsen vil ikke kun sætte fokus på oversætterens interaktion med aktører “udefra” (forfatteren og forlagets repræsentanter), men også på oversætternes samarbejde “indadtil”. Hvor udbredte er fx de “delte” oversættelsesopgaver inden for litterær oversættelse? Hvem foreslår at der skal være flere oversættere på opgaven? Hvilke emner diskuterer litterære oversættere typisk når det handler om deres individuelle oversættelser? Bruges de nye elektroniske kommunikationsformer også, eller måske især, til at bryde den litterære oversætters “ensomme” virke?

Alle disse spørgsmål har jeg forsøgt at stille så klart og entydigt som muligt i spørgeskemaundersøgelsen. Der ER mange spørgsmål, og nogle af svarmulighederne ER firkantede i forhold til den virkelige verden, hvor næsten hver eneste oversættelsessituation kan synes unik. Omvendt kan en spørgeskemaundersøgelse – forudsat at der er tilstrækkeligt mange svar – afdække generelle tendenser og sammenhænge i samarbejdet mellem oversættere, forlagsfolk, forfattere etc. Afdækningen af sådanne mønstre er indlysende relevant i forskningssammenhæng (for bedre at beskrive, forstå og forklare hvordan de forskellige aktører interagerer), men den kan også, efter min mening, være til gavn for de litterære oversættere selv ved at udpege dels tilbagevendende problemer (der kan tages op med relevante aktører), dels succesfulde praksisser (der kan foreslås til relevante aktører).

Jeg håber derfor at I vil deltage i undersøgelsen, og jeg modtager meget gerne yderligere kommentarer eller svarer på spørgsmål fra jeres side.

Med venlig hilsen
Hanne Jansen
hanjan@hum.ku.dk

Henvisninger:
1. Jansen, Hanne (2013): “The author strikes back. The author-translator dialogue as a special kind of paratext.” In Tracks and Treks in TS. Selected papers from the EST Congres, Leuven 2010. Bartlomiejczyk, Meylaerts, Vandepitte & Way (eds.). Amsterdam: John Benjamins.
2. Jansen and Wegener (eds.) (2013): Authorial and Editorial Voices in Translation, vol. 1+2. Montreal: Éditions québécoises de l’oeuvre, Collection Vita Traductiva.
3. Arbejdet skal udmøntes i en artikel med titlen: Who is having a say? Unraveling multiple translatorship through an email-correspondence.

Advertisements
This entry was posted in Nyheder og begivenheder, Oversættelsesteori og -debat and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s