Hieronymusdagen 2015

Oversættelse skaber værdi

Af Sebastian Giese

 

Den internationale oversætterdag, Hieronymusdagen, blev 30. september 2015 fejret for tredje år i træk med en stor konference, hvor der blev sat fokus på de positive og værdiskabende aspekter af oversættelsesarbejdet. Konferencen var arrangeret i et samarbejde mellem Forum for Billedmedieoversættere, Dansk Oversætterforbund, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved KU og Forbundet Kommunikation og Sprog og blev støttet af Statens Kunstfond, Autorkontoen, DOF, FBO og Forbundet Kommunikation og Sprog. Den blev afholdt på Københavns Universitet Amager.  

Velkomst

Allerede tyve minutter før planlagt start begyndte de første deltagere at indfinde sig i den flot pyntede festsal, hvor dagens første punkt på programmet, minutmødet, skulle finde sted. Gengangere fra sidste års konference fik hilst på hinanden, og nye deltagere kiggede nysgerrigt rundt i salen, hvor de forskellige stande til eftermiddagens messe allerede stod klar. ”Bøger”, ”Billedmedieoversættelse”, ”Ophavsret”, ”Branchebod”, ”Maskinoversættelse”, ”Prøv en tolk” og ”Eyetracking”: Standenes skilte vidnede om, at der ville blive rig mulighed for at komme vidt omkring i oversætterfagets mangeartede landskab.  Da alle gæsterne havde indfundet sig i festsalen, bød Hanne Jansen (lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og litterær oversætter) velkommen og præsenterede arrangørerne og årets konferencetitel: ”Oversættelse skaber værdi” – en titel der skulle repræsentere ikke bare vigtigheden og nødvendigheden af oversættelse, men også de mange former for berigende ”merværdi”, som oversættelse skaber på det interkulturelle og menneskelige niveau.

Minutmøde

Alessandra Digsmed (KA-studerende i Engelsk og Oversættelsesstudier) præsenterede konceptet, der i al sin enkelhed gik ud på at få folk til at mingle, lære hinanden bedre at kende og tale med hinanden. Om oversættelse, naturligvis. For at hjælpe folk i gang havde deltagerne ved deres ankomst til konferencen fået udleveret ét spørgsmål hver, som kunne bruges til at bryde isen og kickstarte samtalen. Spørgsmålene lød f.eks. ”Hvornår har du sidst mødt en rigtig dårlig oversættelse?” og ”Hvordan reagerer venner og familie, når du taler om oversættelse?”. Under præsentationen blev den noget tvivlsomme oversættelse af ”trick or treat” til det danske ”trick eller behandle” brugt som eksempel på dårlig oversættelse, til stor morskab for forsamlingen. ”Slik eller ballade” siger de vist, de danske børn, der så småt har taget den amerikanske Halloween-tradition til sig. Så snart der blev givet grønt lys til at minutmødet kunne starte, blev deltagernes indledende forsigtighed afløst af livlig samtale i hele salen – Hieronymusdagen var skudt i gang med manér!

Workshop

Efter en halv times minutmøde var det tid til konferencens næste punkt. Deltagerne blev guidet ind i det tilstødende lokale, hvor borde var sat op, så folk i grupper kunne løse den kommende workshop-opgave. Inden da blev deltagerne opfordret til at træde ud af deres komfortzone og sætte sig med folk, de ikke kendte i forvejen, og forsøge sig med dén af de to fremlagte tekster (en skønlitterær tekst og en fagtekst), som de mente lå fjernest fra deres sædvanlige kompetenceområde.

Deltagerne var tilsyneladende ivrige efter at komme i gang, og nogen begyndte endda oversættelsesarbejdet, allerede inden Juliane Wammen, næstformand i Dansk Oversætterforbund, havde nået at præsentere opgaven. Opgaven bestod i at diskutere de oversættelsesmæssige udfordringer ved de udleverede tekster og derefter udarbejde én oversættelse pr. bord, som workshoplederne derefter ville give respons på. Men inden da skulle workshoplederne, forfatter og tekstredaktør Jo Hermann og cand.ling.merc. og formand for Translatørforeningen Hanne Vedel Sterndorf, præsentere deres tekster: Fagteksten var – hold nu fast – en brugsanvisning i tre dele(!) til en defibrillator, mens den skønlitterære tekst, som den anden halvdel af deltagerne skulle prøve kræfter med, var et uddrag fra den indiske forfatter Murzban Shroffs novelle ”Oh, Dad!” fra novellesamlingen med den fængende titel Breathless in Bombay.

Et blik rundt i salen var nok til at afsløre, at det næppe var en helt let opgave, deltagerne var blevet præsenteret for. Minutmødets løsslupne snak var nu afløst af dyb koncentration, nærlæsning af teksterne og fokuseret diskussion om mulige løsninger på de oversættelsesmæssige udfordringer. Det var tydeligt, at samtlige grupper gik til opgaven med en stor portion ukuelighed og gåpåmod, men om for mange kokke fordærver maden, eller om 10 øjne ser bedre end to, ville kun tiden (og ikke mindst workshopledernes bedømmelse) vise. Mens Jo Hermann og Hanne Vedel Sterndorf kiggede oversættelserne igennem, kunne deltagerne tage en pause med en kop kaffe og et stykke velfortjent kage.

Hanne Sterndorf sagde derefter nogle mere generelle ord om sit ekspertiseområde: tekniske fagtekster. Især understregede hun vigtigheden af at være målgruppeorienteret og overveje, hvem teksten henvender sig til. Er det eksperter eller fagpersonale, der skal bruge teksten, eller er den skrevet til den helt almindelige bruger? Dernæst gav hun eksempler på, hvilke særlige udfordringer teknisk oversættelse fra netop engelsk frembyder. Hvad skal vi f.eks. stille op med brugen af lange sammensatte substantiver som ”speed sensor calibration process”, den hyppige brug af imperativ eller henvisningen til standarder som IEC, ISO, EN? Hanne Sterndorf gennemgik teksten og gav et bud på en dansk oversættelse. Inden da understregede hun vigtigheden af, at man som oversætter undersøger det faglige felt, man har med at gøre, og at man i den proces virkelig skal tage sig i agt for at få sin viden fra automatiske/maskinproducerede oversættelser.

Overordnet havde deltagerne klaret opgaven flot, og de fik eksempelvis ros for ikke at have oversat imperativen ”do not change” til det ellers grammatisk korrekte, men lydligt meget kejtede ”ændr ikke”. ”Der må ikke ændres” ville være en bedre løsning. Hanne Sterndorf afslørede desuden, til stor morskab for hele salen, at en gruppe i deres oversættelse havde fået kreeret ordet ”hjerterytmestabiliseringsaggregat”. Ifølge gruppen selv var det ”bare for sjov”.

Jo Hermann havde en lidt anden fremgangsmåde, idet hun til sin gennemgang stillede alle de forskellige bud op over hinanden på den store skærm, så deltagerne kunne se, hvilke løsningsforslag der var kommet. Her kunne man se, at en ”income tax officer” var blevet kaldt både en ”skatteinspektør”, ”skattefunktionær”, ”skattemedarbejder” og ”skatteopkræver”, mens ”D Ward” viste sig at være et område i megabyen Bombay, og ikke, som de fleste havde skrevet, en ”afdeling D”. Derudover kunne forskellige oversættelser af den lille sætning ”Fact is, everyone liked dad” eksemplificere, hvordan ikke bare ordvalg, men også ordstilling kan have betydning for et udsagn. Det ene bud ”Alle kunne faktisk godt lide far” indeholder, som Jo Hermann påpegede, en ”snert af skepsis”, som ikke på samme måde er til stede i hendes foretrukne alternativ: ”Faktisk kunne alle godt lide far”. Alt i alt var øvelsen et rigtig godt eksempel på, hvor vidt forskelligt man kan oversætte selv umiddelbart simple sætninger. Og selvom der selvfølgelig ikke er en facitliste i oversættelse, var Jo Hermann ikke bleg for at påpege, hvordan nogle forslag bare fungerede bedre end andre.

Korte oplæg

Morten Visby: Oversættere og ophavsret

Det næste punkt på dagsordenen var et oplæg af Morten Visby om oversættere og ophavsret, og om hvorfor denne er truet i disse år. Vi bevægede os nu væk fra det tekstnære, oversættelsestekniske perspektiv og ud i oversætternes ”virkelige verden”. Visby indledte med at opridse, hvad han forstod ved ophavsret i tre punkter: 1) Ophavsrethaveren har ”lavet” værket og har dermed ret til det og ret til at blive krediteret. 2) Har man ophavsret, afgør man suverænt udformningen af værket, og ingen andre må ændre i værket. 3) Man har ret til i hvert fald en andel af den værdi, værket skaber. For oversættere, hævdede Visby, er situationen dog lidt mere ”tricky” end som så, og det kunne de professionelle oversættere blandt deltagerne bestemt nikke genkendende til. Opfattelsen hos stort set alle andre end oversætterne selv synes nemlig at være, at ”det jo er Kafka, der har skrevet Processen”, så hvorfor skulle oversætteren have nogen ret til værket?

Ud over et holdningsspørgsmål består problemet mht. ophavsret ifølge Visby i et skred i værdikæden på bogmarkedet, bl.a. som følge af øget liberalisering og digitalisering. Dette skred skaber, sagde Visby med et glimt i øjet, en ”perfect shitstorm”, der ”stripper oversætteren for rettigheder som en mink i en pelstromle”. De intellektuelle rettigheder anerkendes, mens de økonomiske i stadig højere grad udhules. Dog er det hele ikke helt galt. Visby påpegede også enkelte lyspunkter, f.eks. en aftale som Oversætterforbundet har indgået om royalties på e-bøger med blandt andre Gyldendal og Lindhardt & Ringhof.

Adam Murad og Chadi Al-sokhon: Konfliktløsning i pressede situationer

Næste punkt på dagsordenen – og dagens højdepunkt for undertegnede – var et kort, men særdeles fængende oplæg ved de to tolke Adam MuradSprogofficer i Hæren og cand.mag. i Arabisk, og
Chadi Al-sokhon, Sprog- og Kommunikationskonsulent & tolk for Frontex.  

Adam Murad, der både har erfaringer som udsendt observatør for Udenrigsministeriet, har været udsendt til Syrien og været tolk i Sandholmlejren, fortalte om det i tolkningssammenhæng ellers ikke så gængse privilegium, man har som sprogofficer, nemlig muligheden for at blive briefet om formålet med ens tolkeopgave. Som sprogofficer har man altså ikke samme uafhængige og neutrale position, som en tolk ellers oftest har, og man kan derfor få klare instrukser om, hvad hæren eksempelvis vil have ud af den samtale med en oberst eller sheik, man står overfor.

At ens opgave som tolk ikke altid kun handler om at oversætte fra et sprog til et andet, kunne Chadi Al-sokhon fortælle mere om. Al-sokhon fortalte først om sine oplevelser som udstationeret på Samos i Grækenland for det europæiske grænseagentur Frontex. Mange migranter og bådflygtninge bliver hver dag sejlet til øen Samos af den græske kystvagt. Al-sokhons opgave på Samos bestod ikke bare i at tolke, men også i at indhente oplysninger om de ankomne flygtninge og migranter, som Frontex har brug for i forbindelse med identifikationen af dem. Al-sokhon fortalte i den forbindelse om de dilemmaer, som tolkning også kan medføre. Hvad skulle han tænke, når han fik at vide af en asylansøger, at vedkommende kom fra Syrien – og dermed ville have ret til asyl – men tydeligt kunne høre på vedkommendes accent, at det ikke passede? Chadi Al-sokhon udførte selvfølgelig sin opgave professionelt, men sådanne konflikter viser, at tolkning kan være meget mere end en sproglig opgave, og at man som tolk kan komme ud for at skulle navigere i områder med svære dilemmaer.

Men man behøver ikke tage til verdens brændpunkter for at opleve svære tolkningssituationer. Al-sokhon fortalte om en afhøringsopgave for det danske politi, hvor de skulle finde ud af, om en irakisk afhørts brors kone var prostitueret. Sådan noget kan man dog ikke lige spørge en iraker direkte om uden at fornærme ham og hans families ære, så Al-sokhon måtte være kreativ og spørge, om hun mon var i ”underholdningsbranchen”. Hvis ikke dét er et eksempel på veludført kulturel mægling, hvad er så?

Efter oplægget var der flere spørgsmål fra salen. Et af dem gik på, om det ikke var svært ikke at tage de hårde situationer fra arbejdet med sig hjem. Chadi svarede først spøgende, at et par glas vin kunne hjælpe på den slags. Derefter blev han dog mere alvorlig og fortalte, at den sværeste opgave, han havde haft, var at skulle tolke for en pædofil, der havde mishandlet sine børn, og se ham i øjnene. Men som han understregede: Når man er i situationen, og det forventes, at man er professionel, er der ikke andet for end at udføre sin opgave så godt som muligt.

Messe

Efter de spændende oplæg var det tid til dagens næste punkt og et nyt tiltag i Hieronymusdagens historie, nemlig en messe, hvor de nysgerrige deltagere kunne bevæge sig rundt til diverse stande, som var sat op i den store sal. Her kunne man høre om og prøve kræfter med mange forskellige af oversættelsesverdenens facetter. Og hvis man troede, at oversættelse kun var noget, der indbefattede en ordbog og en skriveblok, kunne en tur rundt på messen hurtigt overbevise én om, at det vist ikke er tilfældet.

Den teknologi, der – på godt og ondt – i stadig højere grad bliver en del af oversættelsens verden, blev vist frem. Oversætterfirmaet SDL fortalte deltagerne om og viste, hvordan maskinoversættelse og den efterfølgende redigeringsproces foregår. Kristian Hvelplund fra KU og Barbara Dragsted fra CBS gav messedeltagerne mulighed for at prøve den avancerede teknologi eyetracking, som kan registrere en læsers øjenbevægelser og dermed bruges til at analysere læseprocessen og afsløre, hvad der springer i øjnene eller får læseren til at stoppe op. I et andet hjørne af salen demonstrerede tekster Mette Holm på et stort lærred, hvordan tekstning til film og tv foregår, mens hun fortalte et nysgerrigt publikum om nogle af de oversættelsesmæssige udfordringer, som billedmedieoversættelse frembyder.

Messen handlede dog bestemt ikke kun om udstyr og teknologi. I ”brancheboden” kunne deltagerne således møde forskellige af oversættelsesbranchens mange forbund, og i en anden stand var temaet igen tolkning. Deltagerne fik her lejlighed til at tale videre med Adam Murad og Chadi Al-sokhon om deres arbejde og spændende oplevelser, og der var sågar mulighed for selv at prøve en tolk. Sten Jacobsen, som er tolk mellem dansk og russisk, sad klar, og deltagerne fik således mulighed for med tolkens hjælp at føre en samtale med en russisk kvinde, der vel at mærke ikke kunne et ord dansk.

I det hele taget tog deltagerne godt imod dette nye interaktive tiltag og de supplerende sandwiches, og messen gav også professionelle fra oversætterbranchen en glimrende mulighed for ikke bare at fortælle om, men også at vise deltagerne de vidt forskellige ting, de til dagligt beskæftiger sig med.

 

Paneldebat: Hvordan skaber oversættelse værdi?                

Endelig var det tid til aftenens sidste punkt på dagsordenen, inden en dejlig buffet ventede deltagerne i salen, nemlig en paneldebat med titlen ”Hvordan skaber oversættelse værdi?”. Litterær oversætter, konferencetolk og forfatter Thomas Harder var moderator, mens panelet bestod af: Jakob Levinsen, oversætter, forfatter og medlem af Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg for Litteratur; Carina Graversen, translatør og tolk i italiensk; Steen Bille Jørgensen, lektor i fransk litteratur og leder af forskningsprogram for modernitet og kulturtransfer ved Århus Universitet; Lisbeth Kjeldgaard Almsten, projektleder og central sprogkoordinator hos Crisplant a/s, en del af BEUMER Group; og endelig
Kirsten Marie Øveraas, cand.mag. i engelsk, billedmedieoversætter, samt forfatter til bogen Ti Faldgruber – oversættelse for ikke-oversættere.

Indledningsvis skulle paneldeltagerne med udgangspunkt i deres respektive ekspertiseområder fremlægge deres bud på, hvordan oversættelse skaber værdi. Jakob Levinsen lagde for med at udtrykke tilfredshed med, at udgangspunktet for debatten ikke var om oversættelse skaber værdi, men hvordan det skaber værdi. Levinsen fortalte om en reception, han netop havde været til hos et mellemstort dansk forlag, hvor der bestemt ikke var sparet på hverken mad, dj’s eller andet sjov. Det omtalte forlag udgiver velsælgende romaner som Fifty Shades of Grey-serien og Ken Follets historiske krimier, og har desuden ansvaret for at Peter Høgh og Helle Helle bliver solgt og udbredt i udlandet. Pointen var, at gildet på forlaget altså i høj grad var finansieret af oversatte værker. Men den økonomiske værdi er langtfra den eneste værdi, oversættelse skaber, påpegede Levinsen og henviste til den kulturelle værdiskabelse, som oversættelse også bidrager til. Oversættelse fremmer forståelsen og sørger for, at der simpelthen er mere litteratur tilgængelig for læserne, ”uanset om det så er Fifty Shades of Grey på dansk eller dansk poesi i Slovenien”.

Translatør og tolk i italiensk Carina Graversen indledte sit oplæg med en kritik af, at man fra politisk side har valgt at afskaffe loven om statsautoriserede translatører. Enhver kan uanset evner i princippet kalde sig oversætter og tolk, mens ”translatør” på nuværende tidspunkt er en beskyttet titel. Hvordan man vil sikre, at der i fremtiden findes det kvalitetsstempel, som translatørtitlen giver, og som kan være nødvendigt i sager om alt fra skattesvindel til international narkotikahandel, er endnu usikkert. Efter sin velbegrundede kritik, der jo bundede i en frygt for kvalitetsforringelse og dermed mindre værdi, vendte Carina Graversen tilbage til spørgsmålet om, hvordan oversættelse så skaber værdi. Hun nævnte først den økonomiske værdi, og påpegede, at en virksomhed eksempelvis bliver modtaget bedre, hvis den går ud i verden med veloversat materiale og med en tolk, der har viden om andre landes forskellige høflighedskonventioner. Der skabes bedre relationer, når kommunikationen er i orden. Dernæst fokuserede Graversen på den menneskelige værdi, oversættelse kan skabe. En ordentlig tolk er nemlig med til at skabe fortrolighed, tryghed og tillid mellem samtalepartnerne. I en retssag kan kvaliteten af tolkningen eksempelvis blive altafgørende, da tolkningens præcision kan have indflydelse på udfaldet af dommen. Til slut advarede Graversen om de mange former for menneskelig, økonomisk og samfundsmæssig værdi, som vi mister, hvis ikke der politisk sørges for, at vi også i fremtiden i Danmark kan tilbyde autoriseret tolkning af høj kaliber.

Steen Bille Jørgensen, lektor i fransk litteratur og leder af Forskningsprogram for Modernitet og Kulturtransfer ved Århus Universitet, havde i kraft af sin baggrund en mere litterær tilgang til spørgsmålet om, hvordan oversættelse skaber værdi. Han påpegede, at oversættelsesbegrebet er blevet udvidet anseeligt i de sidste årtier, bl.a. grundet tilkomsten af nye medier, migration, og sågar film som den berømte Lost in translation. Landskabet er blevet mere broget, og hvor det tidligere mest var store værker, der var kommet igennem et filter af eksperter, der blev oversat, er situationen anderledes mangfoldig i dag. Jørgensen bragte begrebet differential reading i spil, der skal forstås som muligheden for gennem oversættelse at skærpe nærlæsningen af værket og dermed åbne for fornyede ”læsninger af verden”. Læsning af oversættelse kan altså også ses som en slags leg, en vandring mellem to sprog. Endelig fremlagde Jørgensen en for debatten vigtige pointe, nemlig at den litterære oversættelse udvider det originale værk, og at det i sig selv skaber en værdiforøgelse.

Med Lisbeth Kjeldgaard Almstens indlæg bevægede vi os over i den mere jordnære del af oversættelseslandskabet. Almsten, der er projektleder og central sprogkoordinator for den globale ingeniørvirksomhed Crisplant a/s, som laver anlæg til bagagehåndtering i lufthavne, understregede vigtigheden og værdien af en tro og nøjagtig oversættelse, når man arbejder inden for det tekniske felt. Skal der eksempelvis lægges flere kilometer kabler, og bliver navnet på en meget specifik kabelbakke oversat til noget mere overordnet, kan man risikere at montere noget forkert – og så kan det jo blive overordentlig dyrt, hvis det hele skal laves om! Men vigtigheden af nøjagtig, teknisk oversættelse er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Alt hvad der omhandler sikkerhed på anlæggene skal nemlig oversættes til lokalsprog, og sker der alvorlige fejl her, kan oversættelse ende med at blive et spørgsmål om liv og død. Så selvom maskinoversættelser kan benyttes til teknisk oversættelse, er det ifølge Almsten altafgørende med dygtige oversættere til at sikre, at kvaliteten i sidste ende er i orden.

Tekster Kirsten Marie Øveraas indledte med at forsikre publikum om, at selvom undertekster til film og tv skaber værdi, er de dog ikke et spørgsmål om liv og død. Øveraas påpegede til morskab for publikum og de øvrige deltagere, at hun måske kan blive hånet nok så meget, hvis hun laver en oversættelsesfejl, men i det mindste er der ingen, der kommer til skade. Undertekster skaber ifølge Øveraas mange former for værdi. For det første får vi som seere adgang til programmer, vi ellers ikke ville forstå, og undertekster bidrager til at lære os om andre kulturer. Eksempelvis ved vi, påpegede Øveraas med henvisning til det store udbud af krimier og reality-tv, uforholdsmæssigt meget om det amerikanske retssystem og datingkulturen over there. Undertekster åbner altså en ny verden for seerne og bidrager til interkulturel forståelse. Men også intralinguale undertekster skaber værdi. Øveraas nævnte i den forbindelse undertekster for hørehæmmede, der bidrager til at inkludere døve og hørehæmmede i samfundet. Endelig, pointerede hun, kan undertekster bidrage til sprogindlæring: både af det fremmedsprog, der tales i udsendelsen, og af dansk, da tekster jo fungerer som læsetræning både for børn og unge og for udlændinge, der prøver at lære dansk. For at denne værdiskabelse kan opnås bedst muligt, kræves der dog et vist sprogligt niveau, der ikke altid er til stede i en branche, der er lønmæssigt knækket over, og hvor kvaliteten af teksterne derfor er meget svingende, understregede Øveraas.

I den efterfølgende diskussion, hvor ordstyrer Thomas Harder og publikum fik lov at stille spørgsmål til paneldeltagerne, kom vi vidt omkring. Harder spurgte bl.a. ind til, om der var fællesnævnere mellem fagsprogsoversættelse og litterær oversættelse, eller om det var to helt forskellige verdener. Lisbeth Almsten svarede, at alle paneldeltagerne har en professionel distance til fælles, der gør dem i stand til at lave oversættelser af høj kvalitet. Carina Graversen påpegede, at de to genrer kan overlappe hinanden, og at det ofte er nødvendigt med kendskab til fagsprog i litterær oversættelse. En oversætter af en krimi bliver f.eks. ofte nødt til at vide noget om juridisk fagsprog. Til et spørgsmål angående bedømmelsen af en oversættelses kvalitet påpegede Levinsen den væsentlige forskel mellem litterær og fagsproglig oversættelse, at man ofte er mere på ”gyngende grund” i den litterære verden. Levinsen gav et eksempel på dette fra hans egen oversættelse af en Stephen King-roman, hvor der optrådte en karakter, der talte et sprog præget ikke bare af hip-hop slang, som i sig selv kan være svært nok at oversætte, men en parodisk version af dette. I et sådant tilfælde kan det i sagens natur være svært at nå frem til en ”korrekt” oversættelse.

Også publikum i salen var spørgelystne, og spørgsmålene kom vidt omkring. Én i publikum nævnte, at der er grænser for, hvor dygtige vi danskere er til engelsk. Han gav et konkret eksempel med en besvarelse af en oversættelsesopgave, hvor 8 ud af 28 studerende havde lavet den eklatante fejl at oversætte ”bitches” til ”kællinger” i stedet for ”tæver”, selvom det tydeligt fremgik af konteksten, at der var tale om hunhunde. Øveraas’ bud på, hvordan sådan noget kan ske, var, at vi danskere måske er for overmodige, og tror så meget på vores egne evner udi det engelske, at vi glemmer at stoppe op og spørge os selv, om vores oversættelse nu også giver mening.

En anden blandt publikum kritiserede translatørordningen, der som bekendt snart er fortid, for at være for snæver og kun for folk med en cand.ling.merc-uddannelse. Graversen svarede, at det ikke var tilfældet, og at samtlige forsøg fra diverse foreningers side på at bibeholde eller ændre ordningen desuden var blevet afvist af politikerne.

Efter lang tids livlig debat var det tid det allersidste punkt på dagsordenen. Jørgen Christian Wind Nielsen, Konsulent i Forbundet Kommunikation og Sprog, præsenterede på vegne af arrangørgruppen nemlig en pressemeddelelse med titlen Oversættelse skaber værdi, som efterfølgende blev vedtaget af konferencens deltagere med et stort bifald. Og med denne sidste, velfunderede opsang til politikerne om at tage oversættelse alvorligt var en lærerig, velbesøgt og begivenhedsrig dag i oversættelsens tegn nået til vejs ende.

Fotos: Jørgen Christian Wind Nielsen.

Arrangørgruppen bag Hieronymusdagen består af Hanne Jansen og Alessandra Digsmed-Wrem fra Københavns Universitet, Amalie Foss fra Forum for Billedmedieoversættere, Jørgen Christian Wind Nielsen fra Kommunikation & Sprog og Birthe Lundsgaard og Juliane Wammen fra Dansk Oversætterforbund.

Advertisements

About Sara

Skønlitterær oversætter www.sarakoch.dk
This entry was posted in Nyheder og begivenheder and tagged , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Hieronymusdagen 2015

  1. Wein says:

    “Trick or treat” kunne også oversættes med “Gys eller guf”. Men kan man få børnene til at sige det? Venligst, Ulla Weinreich

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s