Henning Vangsgaard modtager hædersydelse fra Statens Kunstfond

Af Juliane Wammen

I dag offentliggjorde Statens Kunstfonds bestyrelse hvilke syv kunstnere der i år bliver nye modtagere af den såkaldte hædersydelse – en livsvarig ydelse der gives til danske kunstnere som har ydet noget særligt inden for deres kunstart. Efter Ole Husted Jensens død i september sidste år skulle der findes en ny modtager af en af de fire hædersydelser, som tildeles oversættere. De tre øvrige modtagere er Anne Marie Bjerg, Karsten Sand Iversen og Niels Brunse.

Det er en stor glæde for Babelfisken at kunne videregive nyheden om, at den nye modtager er Henning Vangsgaard, som ikke alene er en fremragende oversætter og formidler af tysk tænkning og litteratur, men også et aktivt og vellidt medlem af Dansk Oversætterforbund, hvor han har ydet en stor indsats for at forbedre vilkårene for sine kollegaer.

Begrundelsen for at tildele Henning Vangsgaard ydelsen lyder blandt andet:

Henning Vangsgaard mestrer hele paletten fra kompleks filosofi, ældre såvel som moderne, (Jürgen Habermas, F.W.J. Schelling) over formidlende faglitteratur til skønlitteratur, biografisk pro­sa og lyrik (Christa Wolf, Victor Klemperer, Hans Magnus Enzensberger, Per Højholt). Det er en denne bredde og virtuositet, der kendetegner en stor oversætter som Henning Vangs­gaard: Som en kamæleon formår han at krybe ind i værkets sprogdragt og med varsomhed, loyalitet, præcision og kreativitet at genskabe teksten på dansk. Derved beriges det danske sprog, fordi det åbner et andet sprog og en anden begrebsverden for vores forståelse. Den kunst forstår Henning Vangsgaard. Han ser ikke sproget som et simpelt instrument til over­førelse af information; sproget tager derimod udgangspunkt i en krop der oplever, reflek­te­rer og sprogliggør i mødet med den anden kultur.”

Redaktionen ønsker Henning stort tillykke med den velfortjente hæder.

Læs hele pressemeddelelsen fra Statens Kunstfond og resten af begrundelsen her.

Advertisements
This entry was posted in Nyheder og begivenheder and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s