Fremmedsprog på dansk: Mod et bæredygtigt sproglandskab for Danmark

Af Marie Groth Bastiansen

Fil 06-09-2016 12.19.29

Paneldebat med (fra venstre) Anne Knudsen, Cecilie Banke, Sara Koch, Birgitte Vedersø, Arne Biering og Johannes Riis fra konferencen “Fremmedsprog på dansk” d. 30. august 2016

Københavns Universitets Humanistiske Fakultet var d. 30. august 2016 vært for en konference om sprogfagenes aktuelle situation i det danske uddannelsessystem med fokus på den kommende nationale sprogstrategi. Konferencen, hvis formål var at være med til at kvalificere arbejdet med den nationale sprogstrategi samt bidrage til den generelle debat om sprog, sprogundervisning og sproguddannelser, var arrangeret af lektor Tine Roesen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) og lektor Lisbeth Verstraete-Hansen fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (ENGEROM), Københavns Universitet.

Konferencen blev åbnet af prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis, der ved hjælp af et par konkrete eksempler på oversættelsesproblemer fra sin egen hverdag, fastslog behovet for mangfoldighed i udbuddet af fremmedsprogsuddannelser på Københavns Universitet.

Efter en kort præsentation af dagens program indledtes konferencens første del, ”Inden for murene”, med en række faglige oplæg om dagens emne set fra forskellige universitetsrepræsentanters perspektiv. Jens Erik Mogensen, prodekan på Det Humanistiske Fakultet, understregede indledningsvist, at der er opbakning til sprogfagene fra universitetets ledelse, og at der løbende arbejdes med at udvikle og kvalitetssikre sproguddannelserne, således at de matcher det aktuelle samfunds behov. I den forbindelse redegjorde han for universitetets sprogstrategiske initiativer – herunder blandt andet oprettelsen af CIP (Center for Internationalisering og Parallelsproglighed), den sprogstrategiske satsning, Københavns Universitets uddannelsessamarbejde med CBS og professionshøjskoler samt støtteordningen til de såkaldte småfag (sproguddannelser med et optag på mindre end 20 studerende pr. år).

Anne Holmen, professor og centerleder ved CIP, uddybede i sit oplæg idéen bag den sprogstrategiske satsning, der har til formål at skabe flere sprog til flere studerende på Københavns Universitet. Hun talte i den forbindelse om tre typer sproguddannelser: 1) fremmedsprogsuddannelser, 2) områdestudier/samlæsning af sprog og 3) sprog som elementer i andre fag/sprog som studiekompetence. Hun understregede vigtigheden af, at de rene fremmedsproguddannelser eksisterer, eftersom de er en forudsætning for de øvrige typer. Jens Erik Mogensen gjorde desuden opmærksom på, at et mangfoldigt udbud af sproguddannelser bidrager til en national diversitet samt et kulturelt, historisk og internationalt udsyn, og at der er et akut behov for en strategisk og national indsats på sprogområdet for at bevare dette. Også Tea Sindbæk Andersen, adjunkt på ToRS, påpegede vigtigheden af at kunne forstå den del af verden, der ikke taler engelsk. Vores verden bliver ganske enkelt for lille og indskrænket, hvis vi kun kan forstå og kommunikere med den engelsktalende del af verden, sagde hun. Desuden er det vigtigt at beherske andre fremmedsprog end engelsk, da det giver direkte adgang til kilder og dermed gør forskeren uafhængig af en oversættelse, der er skabt på oversætterens præmisser. Afslutningsvis gjorde Tea Sindbæk Andersen opmærksom på, hvorledes de øvrige nordiske lande er interesserede i universitetssamarbejde med Københavns Universitet netop på grund af det brede udbud af sproguddannelser.

Efter en kort pause blev der taget hul på konferencens anden del, ”Uden for murene: de politiske rammer, synlige og usynlige behov”. Denne del bestod dels af et oplæg om regeringens nationale sprogstrategi og dels af en paneldebat med repræsentanter fra forskellige sektorer, hvor fremmedsprogskompetencer anvendes.

Chefkonsulent Anita Damsgaard Jensen og fuldmægtig Frederik Carsten Pedersen fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, Center for Uddannelsespolitik, præsenterede konferencens deltagere for deres aktuelle arbejde, der består i at formulere et oplæg til indholdet af den nationale sprogstrategi, som skal offentliggøres i januar 2017. På nuværende tidpunkt forestiller man sig, at sprogstrategien blandt andet skal forholde sig til følgende sprog i det danske uddannelsessystem: dansk og engelsk (grundlæggende kompetence), skandinaviske/nordiske sprog, europæiske kultursprog (eksempelvis spansk, fransk, tysk), øvrige større sprog (eksempelvis kinesisk, arabisk) samt ”småfag” af kulturel betydning (eksempelvis latin, græsk).

I den efterfølgende paneldebat deltog Johannes Riis (litterær direktør, Gyldendal), Anne Knudsen (chefredaktør, Weekendavisen), Birgitte Vedersø (rektor, Gefion Gymnasium), Sara Koch (oversætter, Dansk Oversætterforbund), Cecilie Banke (seniorforsker, DIIS) og Arne Biering (chefkonsulent, Forsvarets Efterretningstjeneste). Debatten blev modereret af professor Christian Benne (ENGEROM) og tog sit udgangspunkt i to overordnede spørgsmål: 1) Hvad er behovet for sproguddannede i din branche? og 2) Hvad skal vi med en national sprogstrategi?

Anne Knudsen åbnede debatten med at fastslå, at kendskabet til andre sprog end dansk og engelsk er altafgørende for den politiske meningsdannelse og for generel oplysning af den danske befolkning. På Weekendavisen er der behov for alverdens sprogkompetencer, men det bliver efterhånden sværere at få fat i kandidater, der har gode sprogkundskaber i andre sprog end engelsk. Det er desuden ikke nok at beherske et fremmedsprog for at blive ansat på avisen – her efterspørges især dobbeltkompetencer. Anne Knudsen mener, at man i den nationale sprogstrategi bør formulere et krav om kendskab til latin og græsk, da disse sprog åbner op for øvrig sprogindlæring.

Cecilie Banke fra DIIS talte ligeledes om, at det er afgørende for vores kultur- og samfundsforståelse at beherske andre sprog end dansk og engelsk. Hun talte om en aktuel anarkistisk verdensorden, der netop øger behovet for en sproglig, kulturel og politisk forståelse af verden. Cecilie Banke mener, at der bør formuleres et krav om sprog som dobbeltkompetence i den nationale sprogstrategi, da det set fra hendes perspektiv er vigtigt med tværfaglige uddannelser, der kombinerer eksempelvis sprog og samfundsvidenskab.

Sara Koch fra Dansk Oversætterforbund påpegede, at oversat litteratur bidrager til vores forståelse af verden og er vigtig for udviklingen af vores sprog. Hun talte om en stigende tendens til, at litteratur oversættes via relæoversættelser, og at forlagene ofte antager bøger via en engelsk oversættelse eller på baggrund af en engelsk anmeldelse. Det giver teksten et engelsk perspektiv, som ikke altid er relevant for originalteksten. Sara Koch nævnte desuden, at der er mangel på oversættere og tekstere, der behersker andre sprog end engelsk og de skandinaviske sprog, og at det derfor ofte er tilfældigt, hvilke værker der oversættes til dansk, da antagelsen af oversættelsen beror på, hvorvidt der er en kompetent oversætter til rådighed. Derfor mener Sara Koch, at det er vigtigt med en national sprogstrategi, da denne sandsynligvis kan medvirke til at systematisere, hvilke sprog danskerne lærer, og dermed hvilke sprog og kulturer vi kulturudveksler med i form af oversættelse. På den måde vil sprogstrategien potentielt kunne sikre, at et bredt udsnit af verdenslitteraturen gøres tilgængelig for et dansk publikum.

Birgitte Vedersø fra Gefion Gymnasium talte om gymnasieelevernes opfattelse af, at sprog ikke er en kompetence i sig selv, men nærmere anses som værende et værktøj eller et redskab. Birgitte Vedersø mener, at man bør gøre det attraktivt for eleverne at vælge at studere sprog i gymnasiet, da de som regel er glade for sprogundervisningen, når først de er i gang. Her kan det være nyttigt at integrere sprog som del af andre fag fremfor at være isolerede discipliner, mener hun. Der bør desuden være større bevidsthed om sammenhængen mellem sprogundervisningen i uddannelsessystemet. Således bør gymnasierne koordinere deres udbud af sprogfag i stedet for at konkurrere internt med hinanden, mener Birgitte Vedersø.

Det samme gør sig i øvrigt gældende for universiteterne, ifølge Johannes Riis, der mener, at en fordeling af fremmedsprogsuddannelserne på de danske universiteter ville kunne sikre uddannelsernes overlevelse. Han fortalte desuden, at der i høj grad er behov for sprogkyndige i forlagsbranchen. På Gyldendal er en tredjedel af den udgivne litteratur oversat, hvilket svarer til 50 titler årligt, og Johannes Riis betragter oversættelse som betydningsfuld for den litterære udvikling og det internationale udsyn. Der er dog en overvægt af angelsaksisk oversat litteratur, da det kan være svært at finde oversættere, som behersker andre fremmedsprog. Som Sara Koch var inde på, betyder det, at det ofte er tilfældigt, hvilke værker der oversættes til dansk, da det afhænger af, om der er en kompetent oversætter til rådighed. Selvom engelsk er det dominerende fremmedsprog i Danmark, mener Johannes Riis, at der i den nationale sprogstrategi bør formuleres et krav om norsk og svensk sprogforståelse i grundskolen, således at vi er i stand til at kommunikere med vores nærmeste naboer på vores respektive sprog uden at skulle slå over i engelsk.

Arne Biering fortalte, at de i Forsvarets Efterretningstjeneste har militært såvel som civile ansatte – herunder analytikere, oversættere og samfunds- og kulturkyndige, der kan forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og samfund. Det er vigtigt at have adgang til kilder i udlandet, så derfor er der brug for medarbejdere, som behersker alverdens fremmedsprog. I den nationale sprogstrategi bør man ifølge Arne Biering fokusere på, at sprog integreres i andre discipliner, da det især er tværfaglige uddannelser, der er relevante for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Trods deres forskellige baggrunde og afsæt i forskellige brancher pegede konferencens oplægsholdere og paneldeltagere alle på vigtigheden og nødvendigheden af et bredt kendskab til fremmedsprog i et lille land i en international og globaliseret verden. Sprog og kultur er uløseligt forbundet, og viden om sprog giver derfor adgang til viden om andre samfund og kulturer. Derfor vi beherske andre sprog end vores modersmål og engelsk for at kunne forstå verden omkring os. Måske kan en national sprogstrategi medvirke til at sikre et fremtidigt internationalt udsyn og et globalt medborgerskab?

Advertisements
This entry was posted in Nyheder og begivenheder and tagged , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s