Månedens oversætter: Siri Nordborg Møller

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Jeg læste finsk på Københavns Universitet, og den daværende lektor Tuula Eskeland havde lagt mærke til, at jeg var meget glad for at oversætte, og måske mente hun også, at jeg havde nogle evner for det. I hvert fald spurgte hun mig på et tidspunkt, om jeg havde lyst til at oversætte en krimi af Reijo Mäki, fordi Helena Idström ikke var interesseret i den. Jeg slog selvfølgelig til og fik mig kæmpet igennem de 375 sider. Det var måske nok en lidt for stor mundfuld, men det var ekstremt lærerigt, og mit passive ordforråd blev kæmpestort. Efterfølgende opfordrede Helena Idström mig til at oversætte børnebøger, og hun sendte nogle opgaver videre til mig, hvilket jeg er meget taknemlig for.

I virkeligheden falder æblet nok ikke særligt langt fra stammen, for min far arbejdede i en periode som oversætter og tolk fra russisk, men jeg har nu aldrig opfattet det, som om jeg gik i hans fodspor. Jeg har bare altid haft det sjovt med at oversætte, uanset hvilket sprog jeg arbejdede med, og så har jeg været heldig at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Hvad foretrækker du at oversætte?

Skønlitteratur, fordi der er større frihed og mere plads til kreativitet, men ud over det har jeg ingen præferencer. Jeg nyder at arbejde med mange forskellige genrer og teksttyper. Det er jo også noget af det, der gør, at oversættelse aldrig bliver kedeligt.

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Jeg synes, det er svært at vælge en enkelt bog ud, men der har været et par stykker, som har haft betydning for min udvikling som oversætter. Emilia Lehtinen og Laura Valojärvis rimede billedbøger Håndbog for dragedyrkere og Dragelil, kan du spy ild? (Turbine, 2010 og 2012) tvang mig til at tage et kæmpe skridt væk fra teksten for at gendigte den, og det gav mig en større indsigt i, hvor fri man kan være, samtidig med at man er tro mod forlægget.

Leena Krohns Bipavillonen (Jensen & Dalgaard, 2014) var en drøm at få lov til at arbejde med. Jeg havde egentlig haft lidt svært ved at komme ind i Krohns forfatterskab, men da jeg begyndte at oversætte, var det, som om teksten bare flød af sted. Hun har en poesi og enkelhed, som åbenbart ligger godt til mig. I hvert fald oplevede jeg, at den oversættelse udfoldede nogle nye sider, som gjorde mig mere modig i forhold til at afprøve sprogets grænser.

Bedste oversættelse du har læst?

Jeg vil holde mig inden for mit eget felt og pege på to oversættelser, som har inspireret mig på hver deres måde: Kjeld Elfelts oversættelse af Aleksis Kivis Syv brødre (Det Danske Forlag, 1957) og Hilkka og Bent Søndergaards oversættelse af det finske nationalepos Kalevala (Museum Tusculanums Forlag, 1994).

Jeg har flere grunde til at sende Kjeld Elfelt en venlig tanke, men vigtigst er nok, at hans oversættelse af Syv brødre var stærkt medvirkende til, at jeg fik lyst til at lære finsk for at kunne læse mere finsk litteratur. Det er over 15 år siden, jeg læste bogen, men alligevel er der en sætning, som har hængt ved, og nu citerer jeg frit fra hukommelsen, så jeg håber, det er bare nogenlunde rigtigt: ”Her står vi nu som badstueløse mænd.” Den konstatering kommer en af brødrene med, da deres sauna er brændt ned efter en lidt for våd aften. Jeg synes, sætningen er genial, fordi den på én gang er nøgtern, men samtidig dybt tragikomisk. Og så kan jeg godt lide, at Elfelt har ladet det finske sprog smitte af og skabt ordet ‘badstueløse’ i stedet for fx at skrive ‘Nu står vi her uden sauna.’.

Oversættelsen af Kalevala er en pragtpræstation. Alene det, at man giver sig i kast med sådan et projekt, bør indgyde respekt. Kalevala er baseret på mytologisk stof, som er overleveret gennem en sangertradition. I perioden 1828-1834 rejste sprogforsker m.m. Elias Lönnrot rundt i Finland og Karelen og nedskrev sangene, hvorefter han bearbejdede og sammensatte dem til et samlet epos bestående af ca. 23.000 vers. Versene følger en bestemt rytme, det såkaldte kalevalameter, og er stærkt præget af bogstavrim. Dertil kommer, at versene to og to har det samme indhold, blot fortalt på forskellige måder. Der er altså nok af benspænd, men Hilkka og Bent Søndergaard har løst opgaven imponerende flot. Det er inspirerende bare at bladre lidt i bogen, fordi der er så mange gode ord og udtryk som for eksempel ‘gennemisnes’, ‘blanklaks’, ‘skægkrans’, ‘bærbuskheden’, ‘mårskindspose’ og min personlige favorit ‘tykmælkssnude’.

Hvor oversætter du?

Hjemme i min stue.

Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?

Jeg har gennem de sidste mange år oversat Aino Havukainen og Sami Toivonens billedbogsserie om de gæve gutter Kalle og Palle, der kommer fra Særlinge, hvor man gør alting lidt anderledes end normalt. Derfor er bøgerne fyldt med finurligheder og ordspil, som godt kan give oversætteren hovedbrud. Et lille udpluk fra den seneste bog Kalle og Palles forunderlige jul (Turbine, 2016):

Kalle og Palle er på jagt efter et juletræ, og hos juletræssælgeren står der et skilt med teksten: ”Osta kuusi tai seitsemän”. Her spilles der på, at kuusi betyder både ‘seks’ og ‘juletræ’, så direkte oversat står der ‘Køb seks/et juletræ eller syv’. Hvad gør man så? Jeg tænkte, at man på dansk kunne udnytte ligheden af ‘træ’ og ‘tre’, så det blev til ”Køb et træ eller tre”.

Kalle og Palle har en udpræget tendens til at få ord og begreber galt i halsen. Da det går op for dem, at det er jul lige om lidt, og de mangler at lave tusind ting, udbryder Kalle: ”Nyt iski kuule ihan järkyttävä JOULUSTRÖSSELI! Äh, eikun tarkoitin tietysti JOULUSTRESSI!” Selvom man ikke kan finsk, kan man måske godt fornemme, at det vigtige ord her er ‘julestress’. Direkte oversat lyder sætningen: ‘Nu bliver vi ramt af en voldsom JULEKRYMMEL! Øh, jeg mener naturligvis JULESTRESS!’ Det lyder jo temmelig fladt. Så man leder lidt i kraniekassen efter et ord, der klinger af stress, og finder en struds: ”Nu bliver vi ramt af en voldsom JULESTRUDS! Øh, jeg mener naturligvis JULESTRESS!” Det giver både et ret sjovt billede, og så får man et U med som lydmæssig bonus.

Lydord er altid en udfordring for sig, og her er et eksempel med en ekstra lille krølle. Da Kalle og Palle er kommet hjem med juletræet, har de hængt det til tørre ude på badeværelset, som man nu gør, når man har slæbt det hjem gennem sneen. Det drypper fra træet, og lyden er angivet som ”TIP! TAP!”. Under normale omstændigheder ville det jo være lige ud ad landevejen at oversætte til ‘DRYP! DRYP!’, men omstændighederne er sjældent normale hos Kalle og Palle. De synger glade en kendt finsk julesang med omkvædet ”Tip tap tip tap tipetipetiptap”, og her illuderer det lyden af nisser, der lister af sted. Den eneste løsning, jeg lige umiddelbart kunne finde på, var at lade drengene synge ”Bjældeklang, bjældeklang”, mens dråberne akkompagnerede med et ”KLANG! KLANG!” ude fra badeværelset. Det kræver måske lidt god vilje, tunge dråber og en usynlig blikspand i bunden af badekarret, men det formidler trods alt forfatternes idé.

Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

Musikalitet og fornemmelse for sprogets nuancer. En god evne til at leve sig ind i historien og personerne, så man kan give dem liv på dansk. Ro og tid til at lade oversættelsen modne. En nysgerrighed over for litteratur og sprog generelt. Kritisk sans.

Advertisements
This entry was posted in Månedens oversætter and tagged , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Månedens oversætter: Siri Nordborg Møller

  1. Pingback: Månedens oversætter hos Babelfisken | siiri.dk

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s