OVERSÆTTEREN DER BLEV VÆK

Tema på Babelfisken om oversættere og synlighed

Kære læsere.

Marts måneds tema på Babelfisken er de litterære oversætteres offentlige synlighed eller – især – mangel på samme.

Det sker alt for ofte at oversætteren af et værk ikke er nævnt ved navn i flere forskellige sammenhænge. Først og fremmest i forbindelse med boganmeldelser og ved omtale af et værk i alle slags medier, og når der citeres fra et værk, men også når en bog præsenteres af forlagene selv på deres websites og i kataloger, eller af boghandlere på og uden for nettet.

Hvorfor glemmes oversætterne? Hvad betyder det for oversætterne? Hvad betyder det for den der udelader oversætterens navn? Hvornår er det lovpligtigt at nævne oversætteren og hvornår er det simpelthen god skik og brug? Hvad kan der gøres ved problemet?

Det der kan siges med sikkerhed, er at det er et stort problem, som der må gøres noget ved. Dansk Oversætterforbund har i mange år arbejdet med problemet og fået gode resultater til gavn for oversætterne. Nu melder Babelfisken sig på banen, og håber I vil være med!

Hæng på, og se hvad der sker!

De bedste hilsner fra redaktionen.

 

Advertisements
This entry was posted in OVERSÆTTEREN DER BLEV VÆK, Oversættelsesteori og -debat and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to OVERSÆTTEREN DER BLEV VÆK

  1. Marit says:

    For ca et år siden skrev jeg et indlæg på min blog om problemet med at anmelde oversættelser: https://boegerneslabyrint.wordpress.com/2016/01/31/om-at-anmelde-oversaettelser/
    Jeg nævner altid oversætteren, når jeg anmelder bøger på bloggen, men anmelder ikke nødvendigvis oversættelsen.
    Jeg har på bloggen en månedlig oversigt over kommende interessante skønlitterære udgivelser – i år er jeg begyndt at nævne oversætteren – hvis forlaget ellers nedlader sig til at omtale vedkommende.

    • babelfisken says:

      Mange tak, Marit, for din kommentar, og linket til din spændende blog. Din artikel er en flot start på vores “synlighedskampagne” her på Babelfisken!

  2. Karen Kristensen, Forlaget Arvids, sætter altid oversætterens navn markant i bogen – andre forlag gør desværre mindre ud af det. En enkelt gang har jeg oplevet en redaktør være meget enerådig mht. oversætterens arbejde.
    Oversættelse har desværre været meget nedprioriteret i de senere års sprogundervisning, idet man har lagt vægten over på den orale side af sprogundervisningen. Dette er vel sket, fordi nyttesynspunkter også her er slået igennem i undervisningssystemet: det er vigtigere at kunne spørge om vej til Eiffel-tårnet end at kunne læse Sartre – tja? Der råder i ikke sprogbevidste dele af offentligheden en indædt tro på, at alt kan klares med google-translate, der er meget hurtigere end en oversætter. Man synes at opfatte en oversætter/tolk som en anonym maskine, der har jobbet indtil andet og bedre viser sig. Men oversætteren er allerede “det andet og bedre”, så Babelfisken skal tak for sin “synlighedskampagne” – måtte den lede frem til bedre vilkår for dem, der skal leve af denne aktivitet.
    Vh.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s