Wilhelm Hansen Fondens hæderspris til Niels Brunse

Forfatteren og oversætteren Niels Brunse modtog 31.oktober 2017 Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris

Wilhelm Hansen Fonden har uddelt hæderspriser til i alt 5 danske kunstnere. Foruden Brunse har Inger Dam-Jensen, Marilyn Mazur, C.V. Jørgensen og Lars Ulrik Mortensen modtaget hædersprisen i år.

Niels Brunse modtager prisen, fordi “han har givet os den halve verdenslitteratur og den hele Shakespeare i nutidig og slidstærk dansk sprogdragt.

Babelfisken ønsker hjertelig tillykke.

 

 Om Wilhelm Hansen fonden skriver fonden selv:

”Wilhelm Hansen Fonden yder støtte til –  fortrinsvis dansk –  musik, teater og dans gennem uddeling af støtte og legater til enkeltpersoner og til projekter, samt bidrage til gennemførelse af gæstespil i Danmark og danske gæstespil i udlandet. Ved ydelse af støtte til enkeltpersoner tages der ikke hensyn til de pågældendes alder, men alene til deres indsats indenfor de nævnte kunstarter.

Wilhelm Hansen Fonden er kronen på et værk, som en familie med stor sans for og kærlighed til musikken og scenekunsten byggede op gennem fem generationer.

Familiefirmaet begyndte beskedent som overvejende papir- og nodehandel i 1857, og blandt de første kunder i forretningen på Østergade i København var foruden H. C. Andersen en række af guldalderens store komponister. Konkurrencen var hård vedrørende musikalier, som på det tidspunkt ikke var beskyttet af nutidens ophavsret. Senere blev firmaets ejere foregangsmænd netop omkring komponisternes rettigheder, som man varetog på bedste vis.

Wilhelm Hansen begyndte at udgive ny, dansk musik af komponister som Niels W. Gade, J. P. E. Hartmann og H. C. Lumbye. I 1879 flyttede det blomstrende firma til den gamle ejendom i Gothersgade 11, som i dag ejes af fonden. Nu repræsenterede Wilhelm Hansen Edvard Grieg, Jean Sibelius og Carl Nielsen.

Man begyndte også at udgive Danmarks Melodibog. Siden blev det naturligt for alle danske og mange skandinaviske komponister at være tilknyttet musikforlaget fra P. E. Lange Müller, Rued Langgaard til nyere tiders navne

som Herman D. Koppel, Knudåge Riisager, Benjamin Britten og Niels Viggo Bentzon frem til Arne Nordheim, Per Nørgaard, Bent Lorentzen, Pelle Gudmundsen Holmgreen, Poul Ruders og udenlandske komponister som den polske Witold Lutoslawski og den engelske Peter Maxwell Davies.

Siden 1948 drev søstrene Hanne og Lone Wilhelm Hansen familiefirmaet frem til en førende position i den internationale musikverden. De afhændede firmaet i 1988. Forinden havde søstrene Wilhelm Hansen grundlagt Nordiska Strakosch Teaterförlaget, som blev det største i Norden. Det blev afhændet i 2001.

Det er midlerne fra disse mange aktiviteter, som Hanne Wilhelm Hansen lod indgå i den fond, der i dag kan glæde sig over at stimulere de kunstneriske udfoldelser i Danmark fra græsrødderne til de højt etablerede.

Hanne Wilhelm Hansen døde i maj 2003. Få dage før sin død, havde hun for første gang overværet uddelingen af den pris, hun havde stiftet i sin mand, arkitekten Finn Juhls navn.”

 

Advertisements

About Sara

Skønlitterær oversætter www.sarakoch.dk
This entry was posted in Nyheder og begivenheder and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s