Månedens oversætter: Niels Lyngsø

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Af den simple og lavpraktiske grund at jeg var nødt til at tjene nogle penge, eftersom man ikke tjener alverden som digter.

Hvad foretrækker du at oversætte?

Det er et dilemma, for en oversætter er – ligesom en havnearbejder i gamle dage – på akkord: Man får betaling per enhed man flytter fra det ene sprog til det andet, ikke for den tid man bruger på det. En svensk krimi er forholdsvis ukompliceret og giver derfor en højere timeløn, men er til gengæld mere opslidende fordi jeg føler mig understimuleret. Kvalitetslitteratur som Roth, Genet eller Proust tager meget længere tid at oversætte og giver dermed en lavere timeløn, men til gengæld er det langt mere tilfredsstillende: Hvis jeg virkelig er begejstret for en bog, får jeg ekstra lyst til at gendigte den så godt som muligt, og jeg føler også at jeg lærer noget af det som forfatter. Mit eget sprog bliver rigere, min syntaks bliver smidigere, og jeg kan lure alle mulige subtile tricks af, fortællemæssigt, stilistisk, metaforisk.

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Jeg kan ikke pege på en enkelt bog, men forfattere som dem jeg nævnte i mit forrige svar, har det været en fornøjelse at give en dansk stemme. Det samme gælder blandt andre Junot Díaz og Michel Houellebecq. Jeg har været heldig at få mange virkelig spændende opgaver.

Bedste oversættelse du har læst?

Igen er det svært at pege på en enkelt. Men den der umiddelbart falder mig ind, er Shelleys Den følende blomst, oversat af Sophus Claussen. Den danske gendigtning er næsten bedre end originalen.

Hvor oversætter du?

Som regel hjemme hos mig selv, ved mit arbejdsbord, omgivet af bøger. Det trives jeg bedst med. Men jeg sætter også stor pris på det privilegium at mit arbejde er transportabelt. Det giver en fleksibilitet og en frihed, som jeg ikke vil undvære.

Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?

Prousts syntaks er noget af det mest udfordrende jeg har været ude for: De mange led før hovedsætningens verbum, indskuddene og bisætningerne, som ofte vender anderledes på fransk end på dansk på grund af “de”-genitiven osv. For næsten hvert eneste punktum var jeg nødt til at oversætte stump for stump af den franske periode og derefter sidde længe og flytte rundt på brikkerne før puslespillet faldt på plads, og det blev en nogenlunde velformet dansk periode.

Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

En oversætter skal først og fremmest være dygtig til sit modersmål, altså målsproget. Selv har jeg ingen formel uddannelse i de sprog jeg oversætter fra (svensk, norsk, engelsk, fransk, en sjælden gang imellem tysk). Jeg har bare fusket mig frem til at have en nogenlunde læsefærdighed. Til gengæld bilder jeg mig ind at have en slags litterært gehør – ligesom et musikalsk menneske, der instinktivt kan høre om det klinger som det skal.

Advertisements
This entry was posted in Månedens oversætter and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s