Månedens oversætter: Agnete Stjernfelt

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Jeg havde gennem ti år siddet i en stilling som presse- og kommunikationschef på Det Danske Filminstitut, og jeg var meget træt af at gå på kontoret og af at have chefer. Jeg havde tidligere arbejdet et par år som forlagsredaktør på Borgens Forlag, og havde sideløbende med jobbet som pressechef i min fritid virket som forlagskonsulent for Gyldendal og Rosinante. Efter en særlig frustrerende dag på jobbet, hvor jeg havde brugt ni timer på at få en pressemeddelelse ud om en totalt ligegyldig underholdningsfilm, gik jeg forstemt hjem over Dronning Louises Bro og tænkte: ”Jeg kunne bruge mit gode hoved på noget bedre end det her!” Næste dag gik jeg ind og sagde op. Så skrev jeg ud til mine tidligere kolleger i forlagsbranchen: ”Nu er jeg selvstændig. Kom glad, hvis I har noget, I skal have oversat!” Derefter gik jeg tre dage og bed negle, og så var ordrebogen fuld. Det har den været lige siden.

Hvad foretrækker du at oversætte?

Jeg foretrækker populær underholdningslitteratur. Hvis jeg skal bruge flere måneder af mit liv på en opgave, vil jeg gerne have, at resultatet kommer ud til mange mennesker. Jeg elsker at se bøger, jeg har oversat, stå eller ligge i læssevis i lufthavnen eller midt i Arnold Busck og tænke på, at hvert eneste ord, alle disse mennesker læser, har været en tur igennem mit hoved.

Og så elsker jeg bøger med sprogligt vid, levende dialoger, charme, ordspil og humor. De ligger bedst til mit gemyt. Jeg kan hurtigt blive træt af alt for opstyltede, kunstneriske værker og forskruede litterære ambitioner. Jeg har sagt nej tak til at oversætte endog meget fine værker og forfattere med stor litterær anerkendelse, fordi de enten kedede eller irriterede mig. Jeg må konstatere, at der er meget, andre finder dybt interessant, som jeg bare finder krukket og kedsommeligt.

En af dem, jeg sagde nej tak til, og som senere fik stor anerkendelse, kylede jeg bogstavelig talt hen i hjørnet med ordene: ”Så drop ham dog, det bliver alligevel aldrig til noget!” Så meget for min indlevelse i og medfølelse for den forpinte, kvindelige hovedpersons kærlighedskvababbelser.

Af sprog kan jeg nok bedst lide at oversætte fra fransk, fordi det er et romansk sprog, så udfordringen er større og arbejdet dermed også mere underholdende for mig.

De germanske sprog som norsk, svensk og engelsk, som jeg også oversætter fra, ligger jo så tæt på dansk, at opgaven mest har karakter af at parallelforskyde teksten fra det ene sprog til det andet.

Med fransk derimod er opgaven at kaste teksten højt op i luften og hen over en (sprog)kløft for så at spæne over på den anden side af kløften og gribe teksten igen og omforme den til dansk. Det kan jeg godt lide.

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Der er flere. ”Pindsvinets elegance” af Muriel Barbery, som jeg oversatte fra fransk for Tiderne Skifter, var en stor fornøjelse, fordi den netop bød på masser af humor, charme og store sproglige udfordringer. Og så havde den en knotten gammel kvinde som hovedperson, og jeg elskede hendes pirrelige, kantede væsen, hendes kærlighed til sin kat, samt at den ikke handlede om par- eller familieforhold, men om tilværelsens muligheder og umuligheder.

Også ”Et lille liv” af Hanya Yanagihara, som jeg oversatte fra engelsk for Politikens Forlag, var en stor glæde at arbejde med. Jeg tror sjældent, jeg har læst og oversat en så gribende og anfægtende bog! Det er historien om, hvordan et menneske kan være så ødelagt indeni, at det ikke kan repareres, selvom vi så gerne vil tro, at det er muligt! Og samtidig om det der mærkelige i, at man ikke kan se det udenpå, når en person er gået i stykker indeni. Vi følger fire mænd fra de er helt unge, indtil de er midaldrende, og efterhånden er der to og særligt en, der skiller sig ud. Bogen bruger suspense-virkemidler til at drive denne dybt vedkommende menneskelige historie frem, og det er simpelthen så godt gjort. Samtidig tror jeg aldrig, jeg har set en så overbevisende skildring af misbrugets psykologiske mekanismer. Bogens hovedperson er cutter, og det er jo også en art misbrug, og det er afsindigt klogt skildret. En klog bog!

Bedste oversættelse du har læst?

Der er tre. ”Min familie og andre dyr” af Gerald Durrell, oversat af Kirsten Thykier (Gyldendal 1978). Endnu engang en bog med masser af charme og humor, og Thykier løser samtlige sproglige udfordringer med vid og gnistrende sprogligt overskud. Det er så eminent dygtigt gjort. Tidløst, levende og poetisk.

Og så er der Rudyard Kiplings ”Eventyr” oversat af Jesper Ewald efter ”Just So Stories”. Ewalds greb om Kiplings sproglige finurligheder er så fint, opfindsomt og præcist, og har man som barn stiftet bekendtskab med ”den store, grågrønne Limpopo flod”, ”den dobbeltfarvede klippe-kvælerslange” og ”bøvsedyret” dromedaren, der svarer ”Pub-k!” til alt, indtil den dag, troldmanden udstyrer den med en pukkel, ”som du har pub-k-k’let på dig af lutter dovenskab”, så glemmer man det aldrig!

Endelig er der ”Gösta Berlings saga” af Selma Lagerlöf, oversat af Anne Marie Bjerg. Mage til sproglig følsomhed og elegance i gendigtningen af en stor forfatters personlige, egensindige og markante sprog som den, Bjerg lægger for dagen i denne oversættelse, skal man lede længe efter.

De tre – Thykier, Ewald og Bjerg – er mine personlige oversætterhelte og forbilleder. Der er en klarhed, stringens og et sprudlende liv i disse oversættelser, som for mig placerer de tre som evige ledestjerner på oversætterhimlen.

Hvor oversætter du?

Jeg vagabonderer rundt i lejligheden. Vi har til alt held en ret stor lejlighed, så jeg kan skifte rundt. Jeg foretrækker min store chesterfield-lænestol i et hjørne af spisestuen, hvorfra jeg har fri udsigt til fire vægge med bøger fra gulv til loft – det er trygt og meget inspirerende. Eller alternativt den sorte øreklapstol i hjørnestuen, hvor jeg kan åbne begge altandøre ud til søerne og høre lydene fra caféen nedenfor.

Jeg sidder altid med benene oppe og en stor kop te ved siden af mig, og så har jeg en pude på skødet, hvorpå min lille MacBook Air hviler. På skærmen har jeg altid originalteksten åben i højre side, mit word-dokument med oversættelsen i venstre side og ordbøger samt google åben nede i bundbjælken, så de hurtigt kan hentes op.

Jeg ville aldrig gide betale til et kontorfællesskab. Det sker tit, at jeg sætter mig hen med oversættelsen om morgenen i badekåbe for lige at kigge lidt på den, og fem timer senere ser jeg så op og opdager, at jeg stadig ikke har fået tøj på! Jeg oversætter også tit om natten. Disse timer, hvor verden er gået i stå og alt er stille omkring mig, er de bedste på døgnet.

Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?

Da jeg oversatte ”Pindsvinets elegance” af Muriel Barbery, var der en særlig udfordring, fordi der er en del morsomheder i bogen, der spiller på grammatiske misforståelser. Nu er fransk grammatik og dansk ditto jo temmelig langt fra hinanden, så en direkte oversættelse var udelukket. Heldigvis var min gamle farfar (som jeg er vokset op hos), dansklærer, og han gemte et hæfte, hvori han havde nedskrevet de bedste grammatiske brølere fra mange års danske stile. Hvor hæftet er blevet af, ved jeg ikke, men jeg kunne huske en del af dem som f.eks.: ”Vilde katte fodres af gamle damer. Disse formerer sig så hastigt, at politiet ofte bliver nødt til at skyde dem”. Jeg brugte strukturerne fra de gamle eksempler som inspiration til at finde på sjove danske pendanter til de franske grammatikalske brandere. Det var skidesjovt.

Et andet problem er J.K. Rowlings voksenbøger, som jeg har haft det privilegium at oversætte til dansk. Rowling elsker socio- og dialekter, hvilket er noget af en hovedpine for en oversætter, for man kan jo ikke lade en person i et engelsk univers tale eksempelvis jysk i den danske oversættelse. Men jeg fandt ud af, at hvis man skriver dansk ud med en art hjemmelavet lydskrift, sådan som man faktisk udtaler det, giver det et diffust bondsk præg, som kan bruges til at gengive dialekter. Hvad sociolekter angår, er Facebook og ATS en guldgrube, og jeg kan bruge timevis på at lede begge steder (vi har ATS-årbøgerne) for at finde guldkorn til oversættelserne.

Derfor er det også vigtigt for mig at have Facebook-venner fra mange forskellige miljøer. I forbindelse med en af mine seneste oversættelser, hvis handling foregår i et indvandrerbandemiljø, befreundede jeg nogle rappere fra de danske ghettomiljøer og brugte en masse tid på at browse rundt på deres Facebook-profiler for at finde gode ord og udtryk.

Generelt bruger jeg også Facebook en del, når jeg støder på fagtermer, jeg ikke kan klare. Da jeg oversatte ”Manden der søgte sin skygge” af Lagercrantz, løb jeg således ind i en del musiktekniske udtryk, jeg ikke forstod, men så har jeg heldigvis gode Facebook-venner med forstand på den slags, som jeg kan spørge til råds. Det er guld værd!

Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

Man skal være god til det sprog, man skal oversætte til! Det nytter ikke noget at tale flydende fransk, svensk, norsk eller engelsk (som er de sprog, jeg oversætter fra), hvis man ikke har et stort ordforråd på dansk. Man skal elske sit modersmål og elske at lege med det, og man skal være lidt af en samler! Jeg samler på gode ord og udtryk og noterer mig altid sjove formuleringer og den slags, når jeg støder på dem. Og så skal man være lidt af en tingfinder. Man skal elske at lede og finde ting! Jeg bruger afsindig meget tid på at researche, når jeg oversætter. I den forbindelse er google uundværlig. En af mine første oversættelser foregik eksempelvis i et kirurgmiljø, og der var en masse udtryk, jeg ikke bare kunne slå op. Så søger man på det pågældende engelske udtryk og læser sig frem, indtil man har en nogenlunde klar forståelse af, hvad det går ud på. Derefter begynder man at søge på dansk, indtil man så omsider finder ud af, at det drejer sig om det, der på dansk kaldes en tobaksposesutur!

Man skal også være lidt af en pedant! Jeg retter f.eks. gerne forfatterne i mine oversættelser. Hvis en forfatter til eksempel lader en af sine personer drikke Coca-Cola Zero i Paris i 70’erne, hvor denne drik endnu ikke var introduceret, så drikker personen almindelig cola i min oversættelse osv.

 

Advertisements
This entry was posted in Månedens oversætter and tagged , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s